Jeg tager min frakke på og går ud ad døren, fisker mobilen op fra lommen og scroller ned igennem mine kontakter. Der er hun, »Mutti«. Jeg mærker pludselig en nervøsitet i maven, du godeste hvor patetisk. Så gør jeg noget, jeg aldrig har gjort i mine 32 år: Jeg ringer til min mor uden noget andet formål end at snakke.

Det er ellers kun to dage siden, vi så hinanden. Vi var i sommerhus, det var uge 42. Min kone og jeg ankom først sent torsdag aften, på sofaen fandt vi min søster småslumrende og læsende, mens min mor og min svoger sad ude på den havevendte terrasse. De havde ikke hørt bilen, så min mor virkede nærmest endnu mere ekstatisk, end hun plejede, våde øjne.