Spejlinger. I 80 år har Rusland spillet en central rolle i såvel Hollywood som Washington. Tre russisk-amerikanere fortæller om fjendebilledet, der vender tilbage.
Den store besættelse
Javier Muñoz
Nytårsaftensdag i 2014 tjekkede forfatteren Gary Shteyngart ind på Four Seasons Hotel i New York, lagde sig på sengen og begyndte et udmattende eksperiment: I en hel uge ville han ikke se andet end russisk stats-tv. I alle døgnets vågne timer, med tre fjernsyn indstillet på hver sin kanal, mæskende sig som en anden oligark i fed rødvin, kold vodka og blodige wagyu-bøffer (»Er jeg tvunget til at indtage den jævne russers tv-diæt, vil jeg i det mindste leve som en af hans overherrer,« ræsonnerede han).
Missionen var indlysende vigtig: Tre fjerdedele af russerne får deres nyheder fra statskontrolleret fjernsyn, og som krigen i Ukraine har vist, ser de tit noget andet end os andre. Den russisk-amerikanske forfatter ville forsøge at beskrive, hvad det var. Han så talkshows, talentshows og dusinvis af nyhedsudsendelser – især om Krim-halvøen, som Putin netop havde befriet for ukrainske nazister. Han havde svært ved at sove. Om natten drømte han om nazistiske fakkeloptog og smukke nyhedsoplæsere med døde øjne. På dag seks fik han besøg af sin psykolog. På dag syv begyndte han at drikke efter morgenmaden.
Del:
