Eftermæle. Sophie Calle udstiller sin mors sidste vilje og fremmede menneskers gravsten på galleri i København. Patetisk, selvfølgelig.

Den sidste pedicure

Monique ønskede sig smukke fødder til den endelige afsked. En sidste pedicure blev arrangeret. Den sidste bog, hun læste, var Jean Echenoz’ roman om komponisten Maurice Ravel. En mand, hun længe havde beundret, besøgte hende på sengelejet. Det sidste møde. Hun lyttede til Mozarts klarinetkoncert i A-dur, K.622, for sidste gang og forberedte detaljerne omkring begravelsen. Den marineblå kjole med hvidt mønster og et selvportræt med en passende grimasse til gravstenen med indskriften: »Je m’ennuie deja!« (jeg keder mig allerede). Et sidste digt blev også forfattet til anledningen. Hendes sidste ord blev »bekymring«, »Ne vous faites pas de souci« (I skal ikke bekymre jer). Hun åndede ud 15. marts 2006, på et tidspunkt mellem klokken 3.02 og 3.13.

Monique er den franske kunstner Sophie Calles mor. Den nøgterne registrering af morens sidste uger, dage og minutter er opsat som et stort digt, centreret skrift og hvid ramme, 170 x 100 cm. Værket er fra 2012, titlen er Faire Part (dødsannonce). Det hænger for tiden i kropshøjde på Wilson Saplana Gallery, der ligger over for Hovedbanegården kun adskilt af den åbne banegrav. Gulvet ryster, når togene kører under bygningen.

Andre læser også