Friture. På tid kan man vanskeligt konkurrere med fastfoodkæderne i hjemmekøkkenet, men så må man jo se, om man kan give dem kamp til stregen på kvaliteten.
Den gyldne kylling
Jeg siger ikke, at jeg er god til at være voksen, men jeg var i hvert fald dårligere til at være barn. Det faldt mig aldrig naturligt, og meget hjalp det ikke, at mine velmenende forældre kun yderst modstræbende adopterede nye modestrømninger: Hvorfor have kabel-tv, når man kunne erhverve sig en antenne, der kunne modtage svensk tv med langrend og døsig public service? Man kunne vel vente med at anskaffe en VHS-afspiller, til resten af verden var gået videre til nye teknologier?
Min familie var naturligvis heller ikke at finde i den forventningsfulde kø, da den amerikanske fastfoodkæde McDonald’s i begyndelsen af 1990erne endelig lod en lokal filial lande i et industriområde i udkanten af Næstved. Det havde ellers været rart med en tryg introduktion til skik og brug, inden jeg langt om længe fik min debut i det forjættede fritureland, da en af mine klassekammerater med mindre fremskridtsfjendske forældre holdt sin fødselsdag på den nye burgerrestaurant.
Del:
