Jeg siger ikke, at jeg er god til at være voksen, men jeg var i hvert fald dårligere til at være barn. Det faldt mig aldrig naturligt, og meget hjalp det ikke, at mine velmenende forældre kun yderst modstræbende adopterede nye modestrømninger: Hvorfor have kabel-tv, når man kunne erhverve sig en antenne, der kunne modtage svensk tv med langrend og døsig public service? Man kunne vel vente med at anskaffe en VHS-afspiller, til resten af verden var gået videre til nye teknologier?

Min familie var naturligvis heller ikke at finde i den forventningsfulde kø, da den amerikanske fastfoodkæde McDonald’s i begyndelsen af 1990erne endelig lod en lokal filial lande i et industriområde i udkanten af Næstved. Det havde ellers været rart med en tryg introduktion til skik og brug, inden jeg langt om længe fik min debut i det forjættede fritureland, da en af mine klassekammerater med mindre fremskridtsfjendske forældre holdt sin fødselsdag på den nye burgerrestaurant.