Stemmesluger. Ingen i dansk musik tror så meget på det naives kraft som Rasmus Seebach. Nu står han endelig over for anerkendelsen, men måske er det for sent.
Dansk pops Fedtmule
Det er næsten ikke til at tro, men i disse uger spiller Rasmus Seebach ikke alene sine første indendørs koncerter i otte år. Hans fem optrædener i Royal Arena og Jyske Bank Boxen – de sidste to denne weekend – er også de første store arenakoncerter i den nu 45-årige popsangers karriere. Her taler vi ellers om en musiker, hvis fire første album, udgivet fra 2009 til 2015, stadig ligger i top-40 på den danske hitliste; det mest populære, Ingen kan love dig i morgen, har indtil videre gjort det i 560 uger: over ti år. Hvad danske popstjerner angår, findes der ingen mere folkelig i dette årtusinde end Rasmus Seebach.
Ser man på de seneste års opblomstring af det, som Soundvenue har kaldt postdansktop – tænk Andreas Odbjerg, Ida Laurberg, dele af Tobias Rahims katalog og nye, unge kunstnere som Mumle og Mille – står det også klart, at Seebach har præget en ny generation af dansk pop. Fra ham har man overtaget kærligheden til enkle popskabeloner i gennemsigtige produktioner, hooksøgende melodier og, ikke mindst, respekt for det banale.
Del:
