DELHI, INDIEN – Midt på Lala Lajpat Rai Road sidder vi fast, rickshawchaufføren og jeg. Trafikken stopper, og det eneste, jeg kan skimte, er bilernes glatte overflade i byens tunge, tågede forurening. Nærmest som var det en kæk bemærkning fra den kunstner, jeg snart skal møde. Fotografen Gauri Gill kritiserer elegant og bidende folkevandringen til metropolerne i sine værker.

Jeg er tæt på at stige af rickshawen, men min chauffør slår ud med hånden: »Five minutes,« beroliger han. Knuden af køretøjer løsner sig efter et kvarter, og endelig står jeg ved et byhus med Gauri Gills navn på døren.