Serveret. Man skal ikke sælge sin sjæl for en skål linser, men måske for et helt fad smørglinsende tørkager med creme.
Appelsindans
Vi skal spise flere linser. Jeg ved godt, at det er de små konvekse bælgfrugter, der sigtes til, men dem skal andre nok huske os på. Cremelinserne derimod, de små mørdejstærter med det lysegule indre, hvem minder os om dem?
Hovedstaden er tapetseret med butterdejssnedkere, men linsen gror især hos de traditionelle bagerforretninger, og de kan efterhånden godt være lidt svære at finde. Måske er det slet ikke de brune værtshuse, men det klassiske bageri, der er storbyjunglens truede dyreart?
Del: