Det er på høje tid, november, duften af rådnende blade, af ophør og død, da jeg haster ned gennem byen, som om der var noget, jeg skulle nå, som om jeg var bange for at komme for sent til min egen begravelse, som om det gjaldt livet.

Jeg stiger på toget mod nord, fra dagen, der aldrig blev dag, ind i skumringen. Da jeg træder ud af toget i Aalborg, er mørket endegyldigt, en kold blæst fra vest slår en skarp byge i ansigtet på mig, da jeg løber de sidste hundrede meter til teatret.