Opmærksomhedskrævende. Elisabeth Jerichau Baumann viser os 1800-tallets modgående understrømme: emancipation, fordomme, sentimentalitet, udlængsel. Og kvinder med et fast blik.

Åh, så eksotisk!

Dyb violet er farven på ARoS’ vægge, som omgiver værkerne af Elisabeth Jerichau Baumann og sætter tonen for hele udstillingen – lige tilpas aparte og dog laber til en kunstner, der igennem hele sit skabende liv blev set som en fremmed i Danmark. Hun var for kosmopolitisk for det lille kongerige, selvom hun i starten af sin karriere forsøgte at ramme tidens danske smag med malerier af piger i folkedragt og nuttede børn.

Jerichau Baumann voksede op i Warszawa og Gdansk og uddannede sig på det progressive kunstakademi i Düsseldorf, hvor hun i 1846 mødte den danske billedhugger Jens Adolf Jerichau. De giftede sig i Rom året efter, og hans professorat trak dem tilbage til København.

hhla
(f. 1966) er kulturjournalist og skriver især om design, æstetik og materiel kultur; har skrevet for Weekendavisen siden 2000. Oprindeligt ph.d. i Jødisk historie og kultur og har inden for dette felt skrevet bøgerne Den jødiske verden og Danske verdensreligioner: jødedom. Biografien En bid af paradis om Bjørn Wiinblad og hans plads i Efterkrigstidens design udkom i 2018.

Andre læser også