Streaming

Når gangstere græder

Sidste år anbefalede vi i disse minispalter en ny dokumentar om manden bag den amerikanske gangsterserie The Sopranos, David Chase. Men nu, hvor vi tilsyneladende er indtrådt i rovdyrets æra – og skal til at indlære begreber som »manosfæren« og »mixed martial arts« for at forstå en tiltagende maskulin tidsånd – er det vel tid til at gå direkte til kilden og se eller gense hele serien. Det tager heldigvis kun 86 timer i alt.