Psykiatri. Børn og unges diagnoser ændrer sig over tid – næsten halvdelen får en ny diagnose inden for ti år. Det viser dansk registerstudie.
Ustabile diagnoser
Sofus på 14 har det svært. Han har pludselig fået vanskeligt ved at spise, han føler sig tyk og har tabt sig alarmerende. Derfor tager hans forældre ham med til lægen, og han bliver senere udredt i børne- og ungdomspsykiatrien, hvor han får diagnosen spiseforstyrrelse.
Men den behandling, der iværksættes, hjælper kun langsomt. Under samtalerne med lægen nævner forældrene, at han som lille kom sent i gang med at tale, og at han altid har haft vanskeligt ved at aflæse andre børn og haft begrænset øjenkontakt. Det besluttes sideløbende med behandlingen for spiseforstyrrelse at udrede for autisme, og udredningen ender med, at Sofus også får en autismediagnose, som nu indgår i den samlede behandlingsplan. Forløbet ovenfor er fiktivt. Men det passer på en stor mængde børn og unge i Danmark. Næsten halvdelen af alle piger og over en tredjedel af alle drenge, som får en psykiatrisk diagnose i Danmark, får en ny diagnose inden for ti år.
Del:



