Psykofarmaka. Antidepressiv medicin hjalp Amalie ud af en depression, da hun var teenager. Ifølge nyt studie kunne flere have gavn af de omstridte lægemidler. Er vi blevet for bange for at medicinere børn?
Den rette medicin
Som barn var Amalie Brandt Petersen vild med dyr. Der hang plakater af løver og krokodiller på hendes værelse, og hun læste alle skolebibliotekets bøger om kæledyr igen og igen.
Men i 7. klasse forsvandt glæden ved hunde og hamstere. Alt det, Amalie plejede at gå op i, blev ligegyldigt. Hun forstod ikke sine pubertetsramte klassekammerater og havde ikke energi til at sige noget i timerne eller snakke med nogen i pausen. Amalie fik ondt i maven og havde mest lyst til at blive hjemme.
Del: