Hvor alvorligt er det at mistrives som ung? Flere store spørgeskemaundersøgelser har gennem de sidste 10-15 år vist markante stigninger i andelen af unge, der ikke trives, og udviklingen har vakt bekymring og opmærksomhed fra medier og politikere. Siden er fulgt en modbølge, hvor forskere taler om alarmisme og nedtoner alvoren. Stigningen kan skyldes, mener denne fløj, at et skred i sprogbrugen har gjort nutidens unge mere tilbøjelige til at beskrive sig selv som nedtrykte eller stressede. Samtidig har de fået højere forventninger til, hvor godt de bør have det, og derfor kan de i undersøgelser komme til at rapportere naturlige op- og nedture som dårlig trivsel. De negative følelser stikker altså ikke dybt og vil ofte gå over af sig selv med tiden.

Men kan vi være sikre på det? Debatten har handlet ganske lidt om, hvad det egentlig vil sige at mistrives. I et videnskabeligt studie undersøger vi derfor, om mistrivsel i ungdomsårene har konsekvenser for, hvordan det går senere i livet. Vi har data fra 68.000 unge fra gymnasier og erhvervsskoler, som i 2014 deltog i en spørgeskemaundersøgelse, og så har vi fulgt dem i de følgende otte år via sundhedsregistre.