Naturligvis skal vi lære vores børn at tage hensyn til kammeraterne, holde deres plads i køen til rutsjebanen og lytte til lærerens beskeder. Men risikerer vi at kvæle børnenes gåpåmod og kreativitet, hvis vi forventer, at de allesammen skal gå i takt og gøre, præcis hvad læreren siger?

Længe havde økonomerne ikke meget tilovers for de uregerlige elever. De klarer sig generelt dårligere i skolen, og tanken var, at dydsmønstrene på lang sigt ville blive belønnet for deres evne til at udsætte egne behov og lave deres lektier.