Denne artikel udkommer også i Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev Under lup. Læs mere og tilmeld Dem her.

Egentlig var gymnasierne i Aalborg blevet enige om, at de tre første måneder af 1. g skulle afvikles uden alkohol. Sådan lød den fælles aftale, som de aalborgensiske gymnasier indgik med Aalborg Kommune sidste år. Men på Hasseris Gymnasium har man fortrudt. Nu får de nye 1. g’ere alligevel lov til at drikke øl til skolens introfest, for ellers vil de bare samles uden for skolen for at drikke, forklarede gymnasiets rektor tirsdag til dr.dk.

Sådan ender det ofte, når man forsøger at få danske unge til at droppe – eller bare skrue ned for – drikkeriet. Selvom der er sket et lille fald i de unge danskeres alkoholforbrug, så drikker de stadig tidligere, oftere og mere voldsomt end andre europæiske unge, og det er ikke bare usundt, det øger også risikoen for ulykker, vold og seksuelle overgreb. I weekenden udviklede der sig masseslagsmål til den store »puttefest« for gymnasieelever i Søndermarken i København, og fredag blev en ung mand dræbt til et lignende arrangement i Roskilde.

I kølvandet på episoderne har foreningen Danske Gymnasier meldt ud, at man ønsker et opgør med puttefesterne, men det er stærke kræfter, man er oppe imod. Skal man gøre sig noget håb om at ændre de unges vaner, må man først forstå, hvorfor de drikker, som de gør. I dagens nyhedsbrev skal det derfor ikke handle om drukkulturens mange skyggesider, men om, hvad de unge får ud af det – og det er ikke så lidt, viser videnskaben.

1. Gør det for historien

Ved første øjekast ligner de unges fuldskab måske ren hedonisme, men i artiklen »Et cv af grænseoverskridelser« fra 2013 forklarer den danske ungdomsforsker Sébastien Tutenges, at de vilde udskejelser også tjener et mere langsigtet formål. I sit feltarbejde blandt unge på Roskilde Festival og i Sunny Beach i Bulgarien observerede han, hvor meget de unge gjorde ud af at gengive deres dumheder efterfølgende. Historierne involverede ofte slagsmål, kikset sex, ulykker og kropsvæsker som opkast og urin, og de blev fortalt med stor begejstring. De unge var konstant og næsten febrilsk bevidste om, at der skulle skabes gode fortællinger, og de gjorde, hvad de kunne for at gøre de grænseoverskridende situationer mere »legendariske«.

Faktisk … oplevede Sébastien Tutenges, at mange af de vilde drukhistorier var overraskende ensformige, de fulgte tilsyneladende samme drejebog.

2. En tørst efter risiko

Vil man forstå de unge drukmåse, må man forstå, hvordan teenagehjernen fungerer. I artiklen »Det fordrukne forår« fra 2022 forklarer Lone Frank, at teenagere er evolutionært programmeret til at eksperimentere og kaste sig ud i risikabel adfærd. Det impulsdrevne belønningssystem udvikler sig hurtigere end de frontallapper, der står for fornuft og impulskontrol, og derfor har unge brug for at afprøve grænser og opsøge udfordrende situationer. Måske, spekulerer Lone Frank, drikker de danske unge så meget, fordi vi har skabt en kultur, hvor de har meget få muligheder for at løbe risici og prøve sig selv af på andre måder.

Faktisk … kan et stort indtag af alkohol, særligt i de tidlige teenageår, føre til en omprogrammering af hjernen, så naturlige stimuli som mad og sex udløser en mindre kemisk belønning end tidligere.

3. En gratis omgang

Drikker man sig meget ofte fuld, har det omkostninger. De unge, der drikker mest, sover dårligere om natten, er mere tilbøjelige til at ende i slagsmål og har oftere haft sex, som de efterfølgende har fortrudt. Men på længere sigt er konsekvenserne meget ulige fordelt, skriver Anders Boas i artiklen »De berusedes klub« fra december. For unge fra veluddannede og ressourcestærke hjem ser alkohol ikke ud til at gøre nogen større skade, snarere tværtimod. Faktisk kan et moderat alkoholforbrug være forbundet med en økonomisk og karrieremæssig gevinst, muligvis fordi fælles alkoholindtag er en vej til at opbygge og pleje sociale relationer.

Faktisk … er det i Danmark de veluddannedes børn, der drikker mest.