Denne artikel udkom i Weekendavisen den 7. juni 2013.

Nogle gange, når Sébastien Tutenges er på bar med sine venner, og der bliver fortalt en særlig saftig drukhistorie, kan han ikke dy sig.

Så griber han ned i tasken, finder sin notesbog frem og laver en feltnote, så han kan føje historien til det efterhånden omfangsrige arsenal af fortællinger om druk, slagsmål, opkast og andre pinligheder, som han har samlet sammen i sine ti år som sociolog.

Det startede, da han som universitetsstuderende var på feltarbejde blandt en gruppe teenagere i Ringsted. Han var med, når de unge varmede op til deres byture, og her opdagede han for første gang, hvordan drukhistorierne havde en næsten magisk evne til at oplive de unge og ændre stemningen i selskabet.

Siden blev historierne ved med at pible frem i hans arbejde med unge og alkoholkultur.

Han mødte dem i sine feltstudier i Sunny Beach i Bulgarien og på Roskilde Festival, men også i gymnasiekantiner og ved bålstedet på hans 70-årige onkels gård i Nordjylland.

Nogle af historierne brugte han i sin forskning, hvor han undersøgte fortællingernes funktioner og beskrev, hvordan de blev brugt til at underholde, til at styrke fællesskaber, til at udforske tabuer og til selviscenesættelse.

Men i 2011 skete der noget, der fik ham til at se sine drukhistorier i et nyt lys.

Tutenges, som nu var blevet ansat ved Center for Rusmiddelforskning, skulle holde et oplæg om drukhistorierne på en konference i Aarhus, og blandt tilhørerne sad den norske sociolog Sveinung Sandberg.

Arkivfoto: Jonas Højgaard, Scanpix

Sandberg var netop begyndt at arbejde på en ny tradition inden for kriminologien, narrativ kriminologi, og var meget interesseret i, hvordan fortællinger kunne være med til at påvirke ulovlig og afvigende adfærd. Under oplægget gik det op for ham, at Sébastiens Tutenges data passede perfekt ind i hans teorier, og efter konferencen kontaktede han den danske sociolog. Et par uger senere mødtes de to på Funchs Vinstue i København, og her, over et par øl på det mørkebrune værtshus, blev de enige om at prøve en ny tilgang til drukhistorierne. I stedet for at se på historierne som noget, der behandlede fortiden, ville de se på, hvordan de greb ind i nutiden og fremtiden og formede de unges opførsel.

Den første del af deres fælles arbejde blev for nylig publiceret i International Journal of Drug Policy. Her tager de to forskere udgangspunkt i Sébastien Tutenges rejser til Sunny Beach i 2007 og 2008, hvor han interviewede i alt 104 unge turister og 11 guides og deltog i deres fester og byture.

Egentlig skulle studiet slet ikke handle om drukfortællinger, men i samtalerne med de unge blev historierne ved med at dukke op.

Grundfortællingen var altid den samme: En eller flere personer blev så fulde, at de endte med at deltage i en form for grænseoverskridelse.

Ofte involverede historierne slagsmål, ødelagte ejendele, sex, tilskadekomne personer eller kropsvæsker som opkast og urin, og de blev som regel fortalt med stor begejstring. »Når folk fortæller en drukhistorie, så begynder de at snakke på en anden måde. De liver op, de snakker hurtigere, og man kan mærke, at energien i samtalen stiger. De bliver mere sammenhængende, og ofte kan man høre, at de har fortalt historien mange gange før,« forklarer Sébastien Tutenges.

De unge i Sunny Beach gjorde sig umage med at dokumentere deres udskejelseshistorier.

Sébastien Tutenges talte eksempelvis med tre veninder, som havde medbragt en dagbog for at føre detaljerede optegnelser over hver nats begivenheder: Hvem der var blevet mest fuld, hvem der havde haft sex med hvem, hvem der havde smidt tøjet eller kastet op.

Det var vigtigt for de unge at få gode historier med hjem og en skuffelse, når det ikke lykkedes. En ung fyr, Alex, fortalte eksempelvis, hvordan han havde danset på en bardisk ved siden af en attraktiv kvinde og pludselig havde besluttet sig for at tage hende på brysterne.

Men i stedet for at blive vred, dansede kvinden bare videre. Det ville have været sejt, hvis hun havde givet mig en lussing, forklarede han senere Sébastien Tutenges. Og dagen efter ville det have været endnu mere fedt. Så kunne man sige hey, jeg tog hende lige på patterne, og så stak hun mig en. Altså, det er en god historie.

I det hele taget mærkede Sébastien Tutenges en næsten febrilsk bevidsthed om, at der skulle skabes nogle gode fortællinger, og at det skulle gøres nu, inden det var for sent. »Det var utrolig vigtigt for folk at have været del af nogle vildt og grænseoverskridende.

Og det gælder ikke kun de her unge, folk er generelt meget forhippede på at have et cv af grænseoverskridelser bag sig,« siger Sébastien Tutenges.

Det var de færreste af de unge, som indrømmede, at de ligefrem kom i slagsmål, slog sig eller kastede op bare for at få en god historie.

Men når Sébastien gik sine observationer igennem, blev det tydeligt, at de unge selv i meget pressede situationer var bevidste om situationens fortællemæssige potentiale.

Nogle gange blev en grænseoverskridende situation for eksempel afbrudt eller forlænget af hensyn til historien. »Det kunne være en fyr, som vælter, mens han er i gang med at tisse, for så at råbe efter sine venner og gøre dem opmærksom på situationen, inden han rejser sig op. Eller det kunne være i et slagsmål, hvor en af parterne stopper op og leverer en lam Arnold Schwarzenegger-bemærkning, fordi han ved, at det vil gøre situationen legendarisk,« forklarer Sébastien Tutenges.

Selv opkast blev nogle gange udført på en måde, så det fik nærmest teatralsk karakter:

Nogle af de unge beskrev, hvordan de stillede sig op og forsøgte at gøre det simultant. »Selv i kampens hede er der ofte en narrativ bevidsthed, og det er en god indikation på, hvor stor en betydning fortællingerne har,« siger Sébastien Tutenges.

Noget andet, der sprang de to forskere i øjnene, var de mange ligheder mellem historierne.

Selvom de unge ofte havde en oplevelse af at have gjort noget vildt og ekstraordinært, så var grænseoverskridelserne på mange måder temmelig ensformige. »Den berusede adfærd kan virke kaotisk fra en overfladisk betragtning, men det er alligevel lidt det samme kaos, der udspiller sig: Man smadrer et hotelværelse, man kaster fjernsynet ud ad vinduet, man vælter ned fra altanen,« siger Sébastien Tutenges.

Som eksempel nævner han den danske film »Julefrokosten« fra 1976, der sandsynligvis var med til at opfinde mange af de udskejelser, som vi i dag forbinder med en rigtig julefrokost, og som siden er blevet gentaget af fulde julefrokostgæster over alt i Danmark. »Der ligger de her grundfortællinger om, hvordan man opfører sig, når man er fuld, og de fungerer som et slags script, en drejebog, som inspirerer og motiverer vores adfærd,« siger han.

Sébastien Tutenges håber, at studiet vil få både forskere og forældre til at se på de unges opførsel på en ny måde. »Vi er tit lidt for hurtige til at analysere grænseoverskridelser som et udtryk for mangel på impulskontrol, dårlig situationsfornemmelse, antisocial personlighed, ureflekteret hedonisme og den slags, men der skulle jeg mene, at grænseoverskridelser meget ofte er overlagte og planlagte handlinger, det er kalkuleret adfærd, som nogen gange udføres med henblik på at lave en god historie,« siger han.

Ved at tage drukhistorierne alvorligt, og måske endda blande sig i dem, kan man blive bedre til at forstå og påvirke de unges adfærd, mener Sébastien Tutenges. »I ædruelighedens klare skær kan man måske have svært ved at tune sig ind på logikken for den her galskab, men jeg tror alligevel, man skal prøve. De her historier er en slags afdækning af livets skyggesider, hvor man afsøger og eksperimenterer med de ting, som man i dagliglivet prøver at glemme eller lægge låg på. Kropsvæsker, forfald, død og tilfældig sex er også en del af eksistensen, og i fuldskaben er der en stor nysgerrighed og en vis tolerance over for de sider af livet. Og det kan vi måske føre med os via fortællingerne. «

Den berusede adfærd kan virke kaotisk fra en overfladisk betragtning men det er alligevel lidt det samme kaos der udspiller sig igen og igen i drukfortællingerne: Man smadrer et hotelværelse man kaster fjernsynet ud ad vinduet man vælter ned fra altanen.