Fuld og forvirret. På trods af MeToo, ligestilling og et større fokus på seksuel vold er det danske natteliv stadig fuldt af seksuelle krænkelser. Er det kun alkoholens skyld?
Spøgelseshænder
I nattelivet vrimler det med genfærd. Unge danske kvinder kan i en ny videnskabelig artikel fortælle om et mystisk fænomen, de ofte stifter bekendtskab med, når de går i byen og bevæger sig rundt blandt andre berusede unge. »Når du er ude på dansegulvet, er der ofte de her spøgelseshænder,« siger 24-årige Henriette. »Som når en hånd løber ned ad din ryg, eller en eller anden tager på din røv, men du ikke ved, hvem det er.«
Hænderne tager på kvinderne, når de går til fest – og det er helt »normalt«, fortæller Line på 18 år, mens Laura på 24 husker denne episode: »En eller anden stor, høj fyr kommer og tager på mig bagfra. Han stikker sin hånd ned i mine bukser, under mine trusser og begynder at røre ved mig,« siger hun og tilføjer: »Jeg så aldrig hans ansigt.«
Del: