Hvorfor drikker Jeppe? Er det, fordi Nille er efter ham med krabasken og for øvrigt ligger dygtigt i med degnen? Oplever han måske snarere eftervirkninger af en traumatisk opvækst blandt fæstebønder i dyb social armod? Eller drejer det sig om et fænomen, nyere forskning peger imod: at Jeppe, som en rekordstor andel af nutidens danske unge, allerede som teenager greb ud efter flasken og fik skabt en neurologisk trang til de våde varer resten af livet?

Spørgsmålet om årsagen var påtrængende, da Holberg skrev sin komedie i 1722, og er det fortsat. Man vil så gerne forstå, hvordan kulturens foretrukne rusmiddel, et stof, som ellers forbindes med livskvalitet, ender med at forkvakle nogle liv. Historisk har både sprogbrugen og opfattelsen undergået en glidning. Hvor man engang talte om drikfældighed, dipsomani og alkoholisme, hedder det nu alkoholafhængighed. Og hvor tolkningen af fænomenet længe gik på lastefuldhed og personlig svaghed, handler alkoholproblemer nu om sygdom.