Kommentar. Det kropsmasseindeks, vi i dag definerer folk ud fra, har meget lidt med sundhed at gøre. Det blev opfundet som et mål for det normale og gav siden ophav til giftige tanker om racehygiejne.

Uhyret bmi

Mona Ebdrup har fortalt til DR, at hun er blevet afvist af forsikringsselskaber, fordi hun ikke kan dividere sin vægt med højde i anden uden at få et tal over 35. Skaden er langt værre end Monas manglende livsforsikring. Med bmi, kropsmasseindeks, har vi skabt et samfund besat af et mål for det normale, som har gjort raske syge og ingen syge raske. Historien bag indekset siger det hele.

BELGIEREN ADOLPHE Quetelet var i midten af 1800-tallet optaget af l’homme moyen, det gennemsnitlige menneske. Han så det som et ideal og mente oprigtigt ikke, at noget levende menneske var gennemsnitligt. Sundhed interesserede han sig ikke for, kun tabeller og statistik. Kunne han få forholdet mellem vægt og højde til at passe med en smuk bakkeformet normalfordeling? Ja, det kunne han, og resultatet blev kendt som Quetelet-indekset.

guve
(f. 1983) er cand.public. og ph.d. i videnskabsjournalistik. Gunvers store interesse er fysik, astronomi og videnskabshistorie, men hun anlægger også gerne en videnskabsvinkel på aktuelle samfundsforhold. Hun er forfatter til bogen Fjerne kloder og medforfatter til en række andre populærvidenskabelige bøger.

Andre læser også