Indeklimakrisen

Intet er som bekendt så skidt, at det ikke er godt for noget. Siden coronapandemien indhyllede verden i en tåge af feber, hoste, nedlukninger og vaccinationsprogrammer, er det blevet stadig tydeligere, at luften indenfor er afgørende for vores sundhed.

Den luft, vi konstant deler med hinanden og taktfast hiver ned i lungerne, er blandt andet fuld af vira, bakterier og andre patogener, som spredes via menneskeskabte aerosoler – små, usynlige dråber, der dannes dybt i lungerne og fyger fra vores næse og mund, når vi ånder, taler og synger. Hvis der ikke luftes ud, bliver aerosolerne hængende i adskillige timer, endda dage.

I lang tid undervurderede eksperter og myndigheder indeklimaets betydning for pandemien. Men ikke Joseph Allen, lektor ved Harvard T.H. Chan School of Public Health. Allen, der leder forskningsprogrammet Healthy Buildings, er en toneangivende stemme i den amerikanske sundhedsdebat og var blandt de første, der advarede om luftbåret smitte med corona.

Allen forsker ikke kun i spredningen af covid-19, men arbejder med indendørs luftforurening generelt. Et historisk nedprioriteret forskningsfelt, der med coronapandemien har fået ny luft.

»Der gik mindst et år, før covid-19 for alvor blev anerkendt som en luftbåret virus. Til gengæld har erkendelsen skabt ringe i vandet. Offentligheden og tilsynsmyndighederne er endelig vågnet op, og langt flere forstår nu, at luften indenfor har kolossal betydning for vores sundhed og trivsel.«

Det er nemlig ikke kun virus og bakterier, der hvirvler rundt omkring os. Det er også fine og ultrafine partikler fra madlavning, stearinlys og brændeovne, som bevæger sig ind i vores kroppe og giver os astma, skaber inflammation og skader vores indlærings- og præstationsevne. Ofte er mængden af forurening langt større i vores hjem end langs byernes mest trafikerede veje.

»For første gang tror jeg, at mange mennesker indser, at den måde vi designer og driver vores bygninger på – vores hjem, vores skoler, vores kontorer – har en massiv indvirkning på vores helbred. Det er et paradigmeskift og muligvis en af de største muligheder for at forbedre folkesundheden i dette århundrede. Endelig har vi fanget folks opmærksomhed,« siger Joseph Allen.

Indeklimasyndrom

At indeklimaet er afgørende for vores sundhed og trivsel, er som sådan ingen nyhed. I anden halvdel af 1800-tallet stod den fremsynede, britiske sygeplejerske Florence Nightingale i spidsen for en større revolution af hospitalsvæsenet, da hun indførte store vinduer, der sikrede lys og ventilation.

Under den spanske syges hærgen i 1918 opstod den såkaldte »fresh air movement« i USA, hvor borgerne blev opfordret til at lufte grundigt ud i hjemmet. På alverdens sygehuse blev indlagte patienter trillet ud i den friske luft.

Med 1970ernes oliekrise blev der imidlertid skruet ned for udluftningen. Her opstod en isoleringsmani; der skulle spares, hvor der spares kunne. I de indesluttede hjem og kontorlandskaber blev luften tæt af kemikalier og kuldioxid, og folk fik hovedpine, kvalme og blev kronisk trætte. De led af det såkaldte sick building syndrome – på dansk indeklimasyndrom – der forsvandt som dug for solen, når de gik udenfor.

Syndromet gjorde det klart, at bygninger skal kunne ånde, og at ventilation og gennemtræk har enorm betydning for vores velvære.

Alligevel har fokus i de følgende årtier i høj grad været rettet mod udendørs luftforurening. Her kobles partikelforurening fra fabrikker, bilmotorer og brændeovne til alt fra luftvejssygdomme til demens – og kræver ifølge de seneste estimater over fire millioner dødsfald om året.

I 2021 skærpede WHO kravene på området, så retningslinjen for såkaldt fine partikler under 2,5 mikrometer blev sat ned fra ti til fem mikrogram pr. kubikmeter i gennemsnit – et niveau, som kun 13 lande og territorier verden over i dag overholder. Danmark er ikke et af dem.

Også indendørs luftforurening betegnes som et kolossalt sundhedsproblem, men her er det så som så med tiltag og regulering. WHO vurderer, at beskidt luft i husholdninger koster godt tre millioner årlige dødsfald – hovedsageligt i udviklingslande og især blandt kvinder og børn, der bor i brændefyrede boliger af ringe kvalitet.

I en nylig kommentar i det videnskabelige tidsskrift Nature efterlyste forskere under ledelse af Christopher Whitty, epidemiologiprofessor og den britiske regerings medicinske chefrådgiver, et langt større fokus på regulering af også indendørs luft – både i udviklingslande og i resten af verden.

Mens der er i dag findes bredt vedtagne regler for udendørs luftkvalitet, som verdens lande arbejder på at implementere og opfylde, findes der stort set ingen lovbestemte standarder for indendørs luft i private hjem, supermarkeder, skoler og på arbejdspladser, skriver forskerne blandt andet. De understreger også, at videnskaben om indendørs luftforurening er mindre udviklet end den, der vedrører udendørs luft, og at det gør det svært at regulere på området.

Joseph Allen er enig:

»Hvis du spørger folk, hvad der er vigtigt for deres sundhed, vil de svare: rygning, motion, sund kost etc. Det gør de, fordi store, årtier lange kohortestudier af tusindvis af mennesker har vist os, at de her ting har betydning for vores helbred. Men disse studier inkluderer ikke indeklima og forholdene i vores bygninger. Det er naturligvis enormt vigtigt at have fokus på udendørs luftforurening, men vi tilbringer 90 procent af vores tid indendørs. Luften indenfor påvirker hele vores dag og har stor betydning for alt fra risikoen for at blive syg til vores indlærings- og præstationsevne.«

Som at lave bål indendørs

Skal man opremse alle kilder til dårligt indeklima, mister man hurtigt pusten. De vigtigste tæller rygning, fine og ultrafine partikler fra madlavning, for eksempel stegning ved høj varme, stearinlys og brændeovne.

Undersøgelser gennemført af DTU og Rådet for Grøn Omstilling viser, at selv nye brændeovne ikke kun sender store mængder skadelige partikler ud gennem skorstenen, men også udleder op til 115.000 ultrafine partikler pr. kubikcentimeter indendørs efter tre timers fyring. Til sammenligning er der målt mellem 10.000 og 35.000 ultrafine partikler på H.C. Andersens Boulevard i København.

»De ultrafine partikler er mindre end 0,1 mikrometer, og de er farlige, fordi de kan passere lungemembranen og ophobes i blodet, hvor de kan skabe langvarig og generel inflammation overalt i kroppen,« siger Torben Sigsgaard, professor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

Professoren står selv bag friske målinger, der viser, at ovne med den selvrensende funktion pyrolyse på blot 15 minutter kan sende 500.000 fine partikler pr. kubikcentimeter ud i indendørsmiljøet. Fine partikler kædes blandt andet sammen med en øget risiko for astma, KOL og hjerte-kar-sygdom.

»Det er som at lave bål indendørs,« siger Torben Sigsgaard.

Også kemikalier som bromerede flammehæmmere, der siver fra møbler, plast og tæpper, kan bidrage til festen. Ifølge det amerikanske miljøagentur kan den relative indendørs luftforurening være op til fem gange større end udendørs. Men i hvor høj grad den enkelte er udsat for alle disse ting, er som nævnt svært at afgøre.

Spørger man forskere på området, er der flere vigtige årsager til vores hullede viden om betydningen af indendørs luftforurening. Forskningsfeltet er underfinansieret og småt – »alle kender alle,« som Joseph Allen siger. En anden forklaring handler om, at luftkvalitetens påvirkning af den enkeltes sundhed er svær at studere.

»Udeluften har vi styr på, for der har vi målere i miljøet, og alle folk er groft sagt udsat for den samme luft i deres lokalområde. Men når man bevæger sig udefra og ind, er den enkelte familie og privatperson sin egen enhed. Vi har hidtil ikke for alvor haft mulighed for at følge med indenfor, og derfor ved vi simpelthen for lidt,« siger Torben Sigsgaard.

Det er dog langsomt ved at ændre sig. Torben Sigsgaard og en række kolleger er netop nu i gang med at udstyre et repræsentativt udsnit af danskerne med armbånd og sensorer, der skal måle den enkeltes eksponering for sundhedsfarlige partikler i hjemmet.

»Eksponeringen indendørs er voldsomt vekslende. Den afhænger af en lang række individuelle faktorer som vaner og indretning. Tænder vi stearinlys, bruger vi emhætten, når vi laver mad. Lufter vi i det hele taget ordentligt ud; det vil sige mindst tre-fire gange dagligt med gennemtræk i fem-ti minutter. Alle disse ting har kolossal betydning,« fortsætter professoren.

På Aalborg Universitet er Lars Gunnarsen, professor i sundhed og byggeri, dog ikke i tvivl om, at effekten samlet set er betragtelig.

»Vi ved, at over 4.000 danskere dør tidligt på grund af udendørs luftforurening. Selvom vi stadig mangler de brede tværsnitsundersøgelser og store kohortestudier, der kan afsløre påvirkningen hos den enkelte, er det min klare tolkning, at når sammenhængen mellem udendørs luftforurening og en række sundhedsrisici er så tydelig, som det er tilfældet, og forureningen samtidig ofte er markant kraftigere i studier indendørs – ja, så er der grund til at tro, at luftforurening indenfor påvirker vores sundhed i ganske høj grad. I min sjæl er der ingen tvivl om, at der kan hentes en stor sundhedsgevinst ved at fokusere mere på indendørs luftforurening.«

Luft, der gør os dummere

Det er ikke kun vores samlede levetid og risikoen for sygdom, der kan påvirkes af indeklimaet.

I 2021 påviste det landsdækkende Masseeksperiment arrangeret af det nationale naturfagscenter Astra i samarbejde med DTU og Realdania, at indeklimaet i danske klasselokaler påvirker elevernes præstationer og trivsel signifikant.

709 klasser fordelt på 234 grundskoler og ungdomsuddannelser i hele landet deltog i eksperimentet, hvor eleverne gennemførte målinger af luftkvaliteten i deres klasselokaler i form af det relative CO₂-niveau.

Undersøgelsen viste blandt andet, at niveauet af CO₂ lå over Arbejdstilsynets anbefalede grænseværdi i 53 procent af tilfældene, og at niveauet ikke er blevet bedre de seneste 13 år.

Eksperimentet indikerer også, at eleverne koncentrerer sig bedre i ventilerede lokaler. Således var der seks procent færre fejl i de koncentrationstests, som blev gennemført, da eleverne havde luftet ud og opholdt sig udendørs i pausen. Samtidig gav eleverne udtryk for at opleve signifikant mindre øjenirritation, hovedpine og træthed, når de kom ud i frikvarteret og vendte tilbage til et udluftet klasseværelse.

På Harvard University har Joseph Allen og kompagni blandt andet gennemført et stort internationalt forskningsprojekt, hvor godt 300 kontorarbejdere fra seks lande deltog. De blev udstyret med et armbånd, der blandt andet målte niveauet af partikelforurening og CO₂ på de 43 kontorer, hvor deltagerne arbejdede. Med jævne mellemrum blev forsøgspersonerne via deres smartphone bedt om at gennemføre forskellige kognitive tests.

Projektet viste, at dårlig ventilation og koncentrationer af partikelforurening og CO₂ over det anbefalede niveau forringede deltagernes kognition i signifikant grad.

Ifølge Joseph Allen taler den voksende bunke af undersøgelser sit tydelige sprog.

»Vi skal væk fra ideen om et 'acceptabelt indeklima' og i stedet insistere på et 'godt indeklima'. Bygninger skal ikke kun leve op til en række minimumskrav, de skal designes og konstrueres, så de bidrager til vores sundhed. Det handler først og fremmest om at sikre god ventilation for alle – både i hjemmet og på arbejdspladsen.«

På DTU Sustain, Institut for Miljø- og Ressourceteknologi, er lektor Pawel Wargocki enig:

»Vi bruger enorme summer på at brandsikre vores bygninger, og vi gør det uden at stille spørgsmål, fordi vi accepterer, at det er nødvendigt for vores sikkerhed. Vi bør betragte ventilation og luftkvalitet i vores bygninger på samme måde. Vi skal tænke på ren luft, som vi tænker på rent vand og friske fødevarer. Her går vi ikke på kompromis, det skal vi heller ikke gøre med indeklimaet.«