Rådvildhuset. Kan Helle Thorning-Schmidt redde Socialdemokratiet i København? Vil hun? Kan Magnus Heunicke? Kan nogen?
Før nederlaget
Selvom der er to et halvt år til næste kommunalvalg, er koldsveden allerede begyndt at pible frem hos københavnske socialdemokrater. Valget i 2021 var en regulær katastrofe for partiet, der har regeret hovedstaden i over hundrede år, og intet peger mod bedre tider. Tværtimod.
Internt i partiets københavnske bagland ulmer et regulært oprør mod overborgmester Sophie Hæstorp Andersen, der kritiseres for at være svag og usynlig, hvilket angiveligt underbygges af en nyligt foretaget vælgerundersøgelse, der kun cirkulerer i snævre kredse.
Del: