Kommentar. En række tvivlsomme forsøg kaster skygger over adfærdsøkonomien.
Tryllekunstnere
Fup og bedrag i prominent forsøg om at forhindre snyd. Man skal ikke være forhærdet ironiker for at se det tragikomiske i samfundsvidenskabens seneste skandale, der har et af adfærdsøkonomiens mest berømte forsøg om uærlighed som sit omdrejningspunkt.
Støvet fra finanskrisens svindelnumre havde kun lige lagt sig, da det prestigefulde videnskabelige tidsskrift PNAS i 2012 kunne præsentere et forsøg, der viste, at folk, der skrev under i toppen i stedet for i bunden af et forsikringsdokument, blev mere tilbøjelige til at oplyse deres bils reelle kilometertal i stedet for at opdigte et lavere tal, der kunne give en mere favorabel forsikringspræmie.
Del: