Mogensen skal være undskyldt: Hun agerer blot som alle os andre, der heller ikke formår at sætte de grænser for techgiganters datastøvsugning, vi ellers har som ideal. Vi bliver forført af Instagrams smukke billeder, Twitters puls og i Mogensens tilfælde sikkert Facebooks mulighed for at skrive direkte til en stor skare uden forstyrrende journalister som mellemled.

Forskere taler om privacy-paradokset: at der er en voksende kløft mellem vores bekymring over privatlivsbeskyttelse og vores faktiske adfærd.