Kommentar. Det er endnu ikke lykkedes at finde belæg for, at der skulle være nogen sammenhæng mellem horoskoper og virkeligheden. Mere frugtbart er det måske at undersøge, hvorfor så mange tror på vrøvlet.
Pseudovidenskab
»Astrologi er mere end poppet pseudovidenskab.« Sådan lød det, da DR skulle promovere sit nyeste datingprogram, Matchet på Mælkevejen, hvor deltagerne parres på baggrund af deres stjernetegn. Horoskoper kan nemlig, ifølge programmet, hjælpe folk til at »udnytte deres fulde kærlighedspotentiale«.
En broget skare af offentlige stemmer, som talte sundhedsmyteknuser Morten Elsøe og Kristeligt Dagblads kulturredaktør, var hurtige til at fordømme påstandene som pseudovidenskab. Men at kalde astrologi for pseudovidenskab er på sin vis en tilsnigelse. De fleste pseudovidenskabelige tankesystemer – fra kinesiologi til homøopati – indeholder i det mindste et bud på en virkningsmekanisme. Hvordan stjernerne og planeternes stilling på himlen skulle have indflydelse på din personlighed eller de ting, der sker i dit liv, har jeg aldrig set nogen forklaring på.
Del: