Livskunst. Selvhjælpslitteratur er blevet en milliardindustri. Genren blomstrer i den digitale verden, men indeholder de samme to modpoler som altid: en stræben efter at opnå social succes på den ene side og et behov for at beskytte sig selv på den anden.
Vær f*cking ligeglad!
Et godt ydre er den bedste forudsætning for indre fuldkommenhed.« Da jeg var midt i 20erne, faldt jeg over en gammel spansk selvhjælpsbog fra 1647. Den bestod af 300 leveregler, var skrevet af en mand ved navn Baltasar Gracián og havde den forlokkende titel En håndbog i livskunst. Men det skulle vise sig, at dens tidløse visdom ikke gjorde mig til nogen særlig god livskunstner. At skaffe sig et godt ydre i form af fine skjorter (kombineret med slagord som »tillæg dig meninger, der altid falder i andres smag«) kan nemlig gøre én til en prætentiøs papfigur af et menneske. Det indså jeg heldigvis hurtigt, og derefter meldte jeg mig til et meditationskursus, som dog heller ikke skabte balance i min tilværelse. Derefter begyndte jeg at lede efter en coach. Men det er en anden historie.
Ifølge en markedsundersøgelse, der for nylig blev gennemført af det anerkendte Grand View Research, omsætter selvhjælpsindustrien nu for rundt regnet 270 milliarder danske kroner på verdensplan – hvert eneste år. Branchen vil fremover vokse med omkring fem procent om året, eftersom det bliver »stadig vigtigere med selverkendelse omkring følelser, vaner og værdier«, står der i rapporten. Man kan få hjælp til selvhjælp på alle kanaler, fra podcasts og apps til blogs og tv-programmer. Men branchen har lange historiske rødder, og det hele begyndte selvfølgelig med bøger.
Del:
