Kort nyt. Både lokale og krigere langvejs fra tog del i kampene på den historiske bronzealderslagmark i Tollense-dalen, indikerer ny forskning.
Tidlig storkrig
Tollense-dalen i den nordtyske delstat Mecklenburg-Vorpommern tager sig i dag idyllisk og malerisk ud, men lige under overfladen vrimler det med beviser på områdets drabelige fortid.
Omkring år 1250 før vor tidsregning var floddalen scene for et stort og voldeligt slag, hvor op mod 4.000 mand kæmpede, så blodet sprøjtede. Flere hundrede mistede livet og er siden 1996 blevet udgravet af ivrige arkæologer. Den historiske kampplads er kendt som »Nordeuropas ældste slagmark« og er ikke mindst opsigtsvækkende, fordi de talrige fund af sværd, køller, økser og maltrakterede knogler har gjort op med en dominerende opfattelse af bronzealderen som altovervejende fredelig.
Der er stadig meget, forskerne ikke ved om slaget i Tollense-dalen. Et oplagt spørgsmål handler om, hvem der kæmpede mod hvem. Analyser af de bedagede knogler afslører, at krigerne var mænd i alderen 20-40 år, mens studier af blandt andet strontiumisotoper og forskellige bronzeartefakter indikerer, at ikke alle krigere var af lokal afstamning. Den tese styrkes nu af nye arkæologiske undersøgelser af en lang række pilespidser.
Forskerne har nærstuderet 64 spidser fra slagmarken i Tollense-dalen og sammenlignet dem med tusindvis af spidser fra store dele af Centraleuropa. Ti af pilespidserne fra Tollense-dalen er lavet af flint, mens 54 er fremstillet i bronze.

Undersøgelsen viser kort fortalt, at spidserne af flint ligner andre lokale pilespidser fra samtiden, mens formen på en betragtelig del af bronzespidserne er atypisk for det nordlige Tyskland. Her peger pilen i stedet mod områder i nutidens Bayern og Tjekkiet.
Det fortæller forskerne, at de formentlig kom til Tollense-dalen med krigere sydfra; en klar indikation på, at det episke slag var en interregional konflikt.
Antiquity, 23. september
Del:



