Da jeg læste dansk i 1970erne, oplevede jeg en udstrakt grad af frihed. Naturligvis var der obligatoriske fag på grunduddannelsen, men jeg kunne frit skifte mellem de eksisterende hold og følge de lærere, som jeg ønskede. Hvis kursusudbuddet ikke passede til mine behov, kunne jeg også oprette et selvstuderet emne, der gjorde det ud for et kursus. Det var i øvrigt muligt at følge så mange kurser, man ville, og tage eksamener, som lå ud over curriculum. Der var heller ingen begrænsning for, hvor længe man kunne blive ved; selv læste jeg i otte år, uden at nogen så skævt til mig.

Alle disse friheder har jeg set forsvinde for mine egne studerendes vedkommende. Når de i dag indskrives på bachelorstudiet, bliver de placeret på et hold, som de ikke kan forlade til fordel for et andet. Adgangen til at oprette selvstuderede emner er også forsvundet. Antallet af eksamener er begrænset til det normerede, og længden af et fuldt studium er begrænset til fem år plus to. Derudover har vi indført automatisk eksamenstilmelding, hvor de studerende dumper, hvis de ikke indleverer en opgave. Vi har også indført faste specialeskrivningsperioder og lagt stærke begrænsninger på specialernes omfang.