Evolution. Den svenske genetiker Svante Pääbo får årets nobelpris i fysiologi eller medicin for sin skelsættende forskning i menneskets udviklingshistorie.
Svantes lykkelige dag
Engang for ikke længe siden lød historien, at de moderne mennesker, der vovede pelsen og forlod Afrika, fristede en isoleret tilværelse efter indvandringen til Eurasien. Der var måske nok enkelte sammenstød mellem Homo sapiens og neandertalere, men vi holdt os i det store hele for os selv, indtil vi med tiden stod tilbage som den eneste nulevende gren af menneskets stamtræ.
I dag ved vi, at Homo sapiens mødte og dyrkede sex med både neandertalere og denisova-mennesker ved talrige lejligheder. Vi ved, at alle ikkeafrikanere bærer rundt på mellem en og fire procent neandertaler-dna i deres arvemasse, og at det genetiske arvegods blandt meget andet har betydning for vores evne til at bekæmpe sygdomme som covid-19.
Del:
