De første 1.000 dage af et menneskes liv – fra undfangelsen til toårsalderen – har stor betydning for sundheden senere i livet. Blandt andet kan dårlig eller manglende kost sætte sig varige negative spor og ikke mindst øge risikoen for kronisk sygdom.

Det tydeliggøres af et nyt videnskabeligt studie, hvor økonomer fra amerikanske University of Southern California har undersøgt, hvordan et henholdsvis lavt og højt indtag af sukker i den allertidligste del af livet påvirker risikoen for at udvikle diabetes og forhøjet blodtryk.

Modtag Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev

I nyhedsbrevet Under lup bruger vi forskningen som en skarp og nøgtern linse til at undersøge verden og vores plads i den.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen hver anden uge sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

I USA anbefaler sundhedsmyndighederne, at børn undgår fødevarer med tilsat sukker. Ikke desto mindre indtager gravide og ammende kvinder mere end tre gange så meget sukker som anbefalet, ligesom flertallet af babyer og småbørn dagligt indtager føde- og drikkevarer med tilsat sukker, lyder det i det nye studie.

Hvad det kan betyde, har forskerne undersøgt på baggrund af et naturligt eksperiment. Således har økonomerne kigget nærmere på detaljerede sundhedsdata fra UK Biobank vedrørende tusindvis af voksne briter, der blev undfanget umiddelbart før og efter afslutningen på en mere end ti år lang statslig sukkerrationering, der sluttede i september 1953.

De briter, der voksede op med sukkerrationering, har haft færre problemer med diabetes og forhøjet blodtryk, viser nyt studie. Foto: Joel Saget, Scanpix
De briter, der voksede op med sukkerrationering, har haft færre problemer med diabetes og forhøjet blodtryk, viser nyt studie. Foto: Joel Saget, Scanpix Joel Saget/AFP/Ritzau Scanpix

Under og efter Anden Verdenskrig var sukker en mangelvare flere steder, også i Storbritannien. Af samme årsag indførte myndighederne en stram rationering, der konkret betød, at voksne havde ret til at købe cirka 40 gram sukker om dagen. Da rationeringsperioden sluttede i september 1953, eksploderede det gennemsnitlige sukkerindtag i den britiske befolkning. Ifølge det nye studie voksede det daglige forbrug blandt voksne til omkring 80 gram i tredje kvartal af 1954 – og mønsteret fortsatte i adskillige år, lyder det.
Andre studier melder om en lignende udvikling blandt datidens børn, hvis sukkerindtag mere end fordobledes.

Den store sukkerfest havde tilsyneladende sin pris, viser det nye studie. Således finder økonomerne meget kort fortalt, at risikoen for at udvikle diabetes og forhøjet blodtryk senere i livet var henholdsvis 35 og 20 procent lavere hos voksne briter, der blev både undfanget og levede deres første to år, mens sukkerrationeringen herskede.

Science, 31. oktober