Første gang Hanne B. Stegemüller fik ECT, var i 2014. Hun havde i mange år kæmpet med svære, livstruende depressioner, og hverken psykoterapi eller medicin hjalp. Så da psykiateren på Psykiatrisk Center i Hvidovre foreslog ECT, takkede hun ja – uden tøven.

»Det er svært at forstå for mange, tror jeg, men jeg var meget mere angst for livet end for døden. Alt er virkelig sort, håbløst og meget smertefuldt, når man er så syg. Jeg vidste, at jeg ikke havde de seks-otte uger, som det tager for et eller andet medicinsk præparat at virke – eller ikke virke – og jeg havde tidligere forsøgt at tage mit liv, så for mig var ECT det eneste valg,« siger Hanne B. Stegemüller.