Smarte biler under lup

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev 'Under lup'. Læs mere og tilmeld Dem her.

Mange store løfter er blevet givet om den selvkørende bil: at den ville vende op og ned på vores faste mønstre og ændre vores måde at bo, arbejde og leve på. Men at den også ville påvirke den politiske protest? Det tror jeg ikke, jeg har hørt nogen forudsige.

Under urolighederne i Los Angeles, USA, har aktivister tilsyneladende tilkaldt Google-koncernen Waymos selvkørende taxaer for så at sætte dem i brand. Det er langt mere virkningsfuldt end at sætte fut i en klassisk benzinbil, for ikke bare kan aktivisterne dirigere bilerne derhen, hvor de helst vil have dem. På grund af de store batterier brænder elbilerne også helt anderledes og mere eksplosivt.

Det giver stærke billeder med klar symbolik: Se lige techindustriens pragtstykker blive ædt op af flammer.

Det er en lille, men vigtig påmindelse om, hvor svært det er at forudsige konsekvenserne af ny teknologi. Her kommer tre artikler om de smarte bilers indtog, og hvordan deres samspil med mennesker fører os ad uventede veje.

1. Benzinsygen

Nu kalder jeg det ny teknologi, men amerikanere kunne allerede i år 1900 købe en elbil. Forskere har i et studie gennemgået 36.000 bilmodeller, der blev markedsført i USA i årene omkring år 1900, og 38 procent var drevet af el. 40 procent kørte på damp, mens kun 22 procent havde benzinmotor.

Så hvorfor endte benzinbilen med at udkonkurrere de andre?

Sandsynligvis skyldes det, at benzin var let at få fat i over hele landet, mens elnettet endnu ikke var fuldt udrullet. Hvis elektricitet var blevet udbredt lidt hurtigere, kunne trafikken på vores veje have set væsentligt anderledes ud, konkluderer studiet, som Anders Boas skriver om her.

Faktisk … havde elbiler i 1910 en gennemsnitlig rækkevidde på omkring 140 kilometer.

2. Forført af autopiloten

I 2017 stod de førerløse biler over for deres endelige gennembrud. Det var i hvert fald meldingen fra producenterne – Elon Musk sagde, at alle Teslaer ville være selvkørende mod slutningen af året, og Waymo lovede selvstyrende taxaer i 2020.

I Danmark blev en række forsøg søsat for at finde en særlig dansk måde at integrere den nye gæst i trafikken på i stedet for blindt at kopiere den amerikanske tilgang. Førerløse biler skulle ikke være en rigmandsteknologi, men bruges som praktisk transport til hjemmehjælpere, billig kollektiv trafik og flere busruter i tyndt befolkede egne.

Men det var langt mere bøvlet at arbejde med førerløse busser, end forskere og byplanlæggere havde troet. De selvstyrende køretøjer sneglede sig afsted og lod sig distrahere af de mindste ting. Jeg har skrevet om de skuffende danske erfaringer i denne artikel.

Faktisk … lyder vurderingen fra Vejdirektoratet, at København bliver det sidste sted i Danmark, de selvkørende biler indtager, fordi trafikken er så kompleks. Motorveje bliver nok det første skridt.

3. Grønne hoveder

Mens de førerløse biler stadig mangler på de danske veje, så vrimler det til gengæld med elbiler. Også Rigspolitiet har købt nye vogne, men betjentene stødte på et uforudset problem: køresyge.

Selv erfarne folk, der var vant til at køre med udrykning og foretage hurtige accelerationer, blev ramt af kvalme og koldsved, når de kørte i en elbil.

»Den grønne omstilling truer med at give grønne hoveder,« skriver Gunver Lystbæk Vestergård i denne artikel, der undersøger, hvad der gjorde politifolk og mange andre passagerer i elbiler dårlige.

Politiet fik nemlig hjælp af en forsker i køresyge, der satte 16 betjente i en simulator for at finde en løsning på problemet.

Faktisk … voksede salget af elbiler på verdensplan med hele 500 procent fra 2019 til 2023.

Det var alt for denne gang – måske når teknologien og menneskers brug af den at overraske os igen, inden nyhedsbrevet vender tilbage i indbakken om 14 dage.

Som altid er De velkommen til at sende ris, ros og forslag til ideer@weekendavisen.dk.

Med venlig hilsen

Louise Fogh Hansen
Videnskabsredaktør