Skældud i skammekrogen

LONDON – Der er ingen slinger i valsen, når moderne momfluencere viser familielivet frem på Instagram eller TikTok: Man skælder ikke sine børn ud. Gentle parenting kaldes den nye opdragelsestendens, hvor trusler, straf og råberi er bandlyst. Nogle forsøger ligefrem at undgå negative ord som »nej« eller »hold op« i håb om at skabe de rette, positive forbindelser i deres børns endnu ikke færdigbagte hjerner. Er man alligevel kommet til at skælde sine børn ud, ja, så skynder man sig selvfølgelig at undskylde.

Skældud er tilsyneladende på vej ud i kulden, og det er der rigtig god grund til, mener Jessica Bondy, som er initiativtager til Words Matter – verdens første velgørende organisation med fokus på såkaldt verbalt misbrug. Bondy mener, at vi bør gøre skældud lige så socialt uacceptabel som fysisk afstraffelse. Hårde ord – i hvert fald i form af nedladende kritik, ydmygelser eller ukontrolleret råben og skrigen – kan nemlig give barnet præcis de samme langvarige mén som fysiske og sågar seksuelle overgreb, forklarer hun.

»Verbale overgreb mod børn – det vil sige brug af ord til at bebrejde, håne, tilsværte, rakke ned på, kritisere – er et alvorligt problem, men det er indtil videre ikke blevet taget lige så alvorligt som andre former for misbrug,« siger Bondy.

»Det er et skjult problem; stort set ingen taler om det, men når vi dykker ned i den eksisterende forskning, kan vi se, at verbale overgreb kan være lige så skadelige for børn som fysiske og seksuelle overgreb.«

At hårde og nedladende ord kan have livslang effekt, har Jessica Bondy mærket på egen krop. Hendes forældre blev skilt, da hun var seks år gammel, og i begge hendes hjem var skældud og nedsættende personlig kritik en del af hverdagen.

»For eksempel fik jeg som teenager at vide, at jeg aldrig ville blive gift og ikke burde få børn, fordi jeg ville blive en dårlig mor,« siger hun.

»Når du hører den slags ord som teenager, tror du på dem. De får dig til at tvivle på dig selv. Betyder det, at jeg er umulig at elske? At jeg er uduelig? At jeg ikke er god nok? Børn tror på, hvad de voksne siger. Deres selvopfattelse kommer af de voksnes opfattelse af dem.«

Jessica Bondy, der i dag er i 50erne, blev aldrig gift og fik ikke børn, men hun har haft en imponerende karriere som kommunikationsrådgiver for firmaer som British Airways og Samsung og startede siden sit eget kommunikationsbureau.

Sideløbende påtog hun sig at være mentor for unge mennesker, og det var i forbindelse med den del af hendes virke, at det gik op for hende, hvor mange unge der var mærket for livet af de verbale overgreb, de havde været udsat for som børn – og i hvor høj grad det holdt dem tilbage i livet.

»Jeg startede dels Words Matter på grund af min egen oplevelse, dels fordi jeg mødte så mange unge mennesker, som var blevet mærket af de ord, de havde hørt i deres barndom.«

Ord, der giver ar

At særligt voldsomme eller ydmygende verbale overfald kan have en negativ effekt, kan de fleste nok blive enige om. Men hvor går grænsen mellem acceptabel irettesættelse og skadelig skældud? Hvilke ord gør skade? Det er nogle af de spørgsmål, som Words Matter skal være med til at gøre os klogere på, blandt andet ved at støtte forskning på området, siger Jessica Bondy.

Indtil videre har Bondy sponsoreret fire forskellige forskningsprojekter, blandt andet en kvantitativ undersøgelse foretaget af forsknings- og konsulentfirmaet Family Kids & Youth, der havde til hensigt at kortlægge problemets omfang i Storbritannien.

Undersøgelsen, der blev offentliggjort i forbindelse med lanceringen af Words Matter i september sidste år, afslørede, at 41 procent af de 11-17-årige deltagere følte, at voksne tit brugte sårende ord til at bebrejde, fornærme eller kritisere dem. De sårende ord kom fra deres forældre, men også fra lærere, venners forældre, fritidsledere og andre voksne, de mødte i deres hverdag.

Af de 41 procent, der blev udsat for sårende ord, svarede godt halvdelen, at de oplevede dette hver uge, mens 20 procent oplevede det dagligt. 65 procent sagde, at det påvirkede deres selvtillid, 53 procent følte sig deprimerede efter en verbal skideballe, mens 52 procent følte sig ydmygede.

Børnene blev især påvirket, når voksne kaldte dem for »ubrugelige« eller »dumme«; når de fik at vide, at de ikke kunne »gøre noget rigtigt« eller var »karakterløse«, eller hvis de voksne sagde: »Jeg skammer mig over dig.«

»Jeg tror, at vi undervurderer problemet i samfundet,« siger professor Peter Fonagy, der er psykoanalytiker og klinisk psykolog ved University College London og har deltaget i en systematisk gennemgang af forskningen på området, der udkom sidste år i tidsskriftet Child Abuse and Neglect.

Peter Fonagy understreger, at det ikke er skadeligt, hvis en forælder en gang om måneden taber hovedet og råber ad sit barn eller bruger sårende ord. Især ikke, hvis den voksne følger episoden op med en undskyldning.

»Der, hvor det bliver skadeligt, er, når det sker regelmæssigt; hver eneste uge. Og det handler ikke kun om at råbe, men også den mere diskrete kommentar, som vi måske kommer med uden rigtig at tænke over det og derfor ikke fortryder eller undskylder for,« siger han.

»Det handler ikke om at skyde skylden på forældrene. Vi har alle råbt ad vores børn en gang imellem. Jeg har selv råbt ad mine børn, selvom jeg har forsket i området i mange år og ved, at det ikke er en god måde at irettesætte børn på.«

En gang imellem kan der være en god grund til at hæve stemmen, siger Peter Fonagy, for eksempel for at forhindre, at barnet gør noget farligt og kommer til skade. Men i mange familier er der for meget skældud, siger han. Meget tyder på, at verbale overgreb er et voksende problem og finder sted i alle samfundslag:

»Jeg vil sige, at det foregår på et skadeligt niveau i omkring 25 procent af alle familier,« siger han med henvisning til de undersøgelser, han sidste år var med til at gennemgå.

Mærket for livet

Når forskere som Peter Fonagy er bekymrede, er det blandt andet, fordi regelmæssige verbale overhalinger ser ud til at være forbundet med samme langvarige mén som fysiske og seksuelle overgreb.

Ifølge et britisk studie, som blev udgivet i BMJ OPEN sidste år, er verbale overgreb i barndommen således forbundet med lavt selvværd, større indtag af nikotin, alkohol og stoffer samt øget risiko for angst, depression og psykose.

Det kan umiddelbart være svært at fastslå, om det er de hårde ord, der er skyld i problemerne, eller om sammenhængen skyldes andre faktorer, så som adfærdsproblemer hos børnene eller andre udfordringer i familierne. 

Forskerne har derfor frasorteret deltagere, der kom fra hjem præget af skilsmisser, alvorlig sygdom eller dødsfald. Forskerne har desuden sammenlignet folk, der har været udsat for én – og kun én – type overgreb i deres barndom, med folk, der ikke har været udsat for nogen typer overgreb.

I studiet, der involverer 20.556 personer mellem 18 og 69 år, viser forskerne, at forekomsten af ukontrolleret druk og cannabismisbrug er væsentlig større hos dem, der har været udsat for verbale overgreb. De er også mere tilbøjelige til at have »en lav grad af mental sundhed« og mere tilbøjelige til selv at begå vold eller ende i fængsel.

»Nogle børn udsættes for daglige verbale overgreb, og det vil få konsekvenser for deres tillid til andre mennesker, deres selvtillid, deres ambitioner, deres selvværd. For den måde, vi opfatter os selv på, kommer direkte fra den måde, vi bliver behandlet på af de voksne – især forældre og lærere – vi møder i vores barndom,« siger professor Mark Bellis fra Liverpool John Moores University, der er en af studiets forfattere.

»Desværre ser vi også, at ofre for verbale overgreb ofte gentager den skadelige opførsel over for deres egne børn,« tilføjer han.

I studiet sammenligner forskerne de negative konsekvenser, der er forbundet med forskellige former for overgreb, og konkluderer, at verbale overfusninger er stort set lige så skadelige som fysisk og sågar seksuelt misbrug. Og det er faktisk ikke så overraskende, mener professor Peter Fonagy:

»Den del af hjernen, der bliver påvirket af trusler, er den samme, hvad end der er tale om en fysisk eller en verbal trussel. Hjernen skelner ikke; den registrerer bare, at der er en trussel,« siger han.

»Hvis truslen gentages ofte, så tilpasser hjernen sig til truslen og fortæller kroppen, at den er i et farligt miljø og skal være opmærksom, fordi truslen kan opstå når som helst. Og det er dette trusselsberedskab, der er roden til de ulykkelige konsekvenser af både fysiske, seksuelle og verbale overgreb.«

Byg børnene op

Forskningsresultaterne vil utvivlsomt få det til at løbe koldt ned ad ryggen på mange forældre, som vil gennemsøge deres hjerner for tidligere konfrontationer med deres børn.

Men både forskerne og Jessica Bondy understreger, at det ikke handler om at hænge forældre ud eller at straffe dem. De mener heller ikke, at verbale overgreb er et problem, der skal løses med lovgivning.

I stedet håber de, at mere viden om konsekvenserne af skadelig skældud – og en opmærksomhed på, hvad det er for nogle typer af ord og bemærkninger, der gør ondt – vil få voksne til at tænke sig om en ekstra gang, før de lader stress og vrede gå ud over deres børn.

Professor Fonagy påpeger for eksempel, at det er vigtigt, at forældre – og voksne, der arbejder med børn – lærer, at mindre børn ikke forstår ironi.

»Nogle gange kan vi voksne komme med en trussel, som vi faktisk ikke mener seriøst, fordi vi ikke kan forestille os, at barnet vil tage det seriøst. Men evnen til at forstå ironi tilegner man sig forholdsvis sent i barndommen. Så hvis vi siger til et barn på 9-11 år, at vi vil brække deres ben, hvis ikke de henter et eller andet til os, så ved de ikke, at det selvfølgelig ikke er en seriøs trussel, men bare er noget, vi siger for sjov,« forklarer Fonagy.

Har man som forælder krydset stregen, så kan en undskyldning være med til at begrænse skaden, siger Fonagy, ligesom positive ord som »jeg er stolt af dig« omvendt kan være med til at »bygge børnene op«.

Jessica Bondy tilføjer, at formålet med Words Matter netop er at »være der for forældrene« og give dem redskaber til at håndtere konflikter uden at ty til skadelige ord.

»Det er faktisk interessant, for når vi beder voksne om at huske tilbage på deres egen barndom og fortælle om voksne, der trynede dem, så forstår de pludselig, præcis hvad vi mener. Vi kan nemlig stadig huske de skadelige ord.«