Leder. Søren Mørch sagde, at politikere må forstå magten, hvis de vil forme historien. Hans diktum kaster et særligt lys på det decimerede, retningsløse Venstre. 

Magten, for Søren!

AT Søren Mørch er død, 90 år gammel, markerer afslutningen på et liv og en særlig livsanskuelse. Søren Mørch var et menneske, der var dybt interesseret i verden. På trods af sin livslange kamp med depression og et – som han selv kaldte det – »nedarvet, mørkt og besværligt sind« havde han en konstant trang til at kaste lys på det, han beskæftigede sig med. Med lys kom klarhed og ærlighed. »Man må se tingene i øjnene,« sagde han, da han beskrev, hvorfor han og Ritt ikke fik nogen børn; det kunne han nemlig ikke overskue, og så ville »Ritt jo stå med det hele«. Det var denne kølige analyse af situationen og relationen, der kendetegnede hans syn på verden.

KUNNE Mørch se klart, skyldtes det – ville han selv svare – at han benyttede magten som linse. Den svenske historiker Erik Lönnroth sagde, at historie handler om, hvordan mennesket former magten i mødet med andre mennesker; i selve vores måde at omgås. Magt udfolder sig i parforhold, mellem forældre og børn, ledere og ansatte, venner og fjender, og det er »hverken usundt, unormalt, godt eller skidt«, sagde Mørch, »men et udtryk for virkeligheden«. Parterne i magtspillet definerer hinanden, og i magtudfoldelsen mellem mennesker er der ingen regler. Hverken i krig eller kærlighed – eller politik. Grænsen for at få sin vilje opstår, når man møder en modstand, der er hård nok.

IDENTIFICERE politisk magt kan man kun, mente Mørch (og den tyske filosof Carl Schmitt), hvis man kan identificere sine venner og fjender. Vi har det svært med at tale om rigtig magtudøvelse i Danmark – kompromisets kerneland – men det er i sidste ende en illusion. I ven-fjende-relationen i politik vil parterne udradere modstanderen, hvis man kan: Kompromiset opstår kun, fordi modstanderen er for stærk.

FJENDEN definerer én selv og viser, hvor man kan stå. Søren Mørchs diktum kan med fordel bruges til at kaste lys på dansk politik i dag. Problemet med SMV-regeringen er, at ingen klart kan se dens position eller retning. Den definerer sig som problemløser, og det er der hverken kant eller tydelig mening i. Problemet er størst for Venstre. I weekenden gav V-formand Troels Lund Poulsen et interview, hvor han forklarer, at han er »stolt af, at det er lykkedes at skabe et dybt respektfuldt samarbejde med Socialdemokratiet«. Venstre har opgivet at identificere sin ideologiske modstander – og dermed sig selv. Det er døden i politik og helt ødelæggende, hvis man vil være med til at forme historien. 

»Venstre har opgivet at identificere sin ideologiske modstander – og dermed sig selv. Det er døden i politik« skriver Martin Krasnik i denne leder. Arkivfoto: Stine Bidstrup, Scanpix Bidstrup Stine/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
kras
(f. 1971) er chefredaktør. Han er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet med studier på Hebrew University og London School of Economics. Han kom til Weekendavisen som praktikant i 1995 og blev derefter korrespondent i Jerusalem og London, udlandsredaktør og dækkede USA i årene under Barack Obama. Efter afstikkere til DR2s Deadline kom han tilbage til avisen i 2016 og blev chefredaktør i januar 2017. Han har skrevet De retfærdige - en islamisk stafet, Min amerikanske drøm – på jagt efter stjernerne, Ritt og Søren - samtaler om krig og kærlighed, Pundik og Krasnik - og resten af verden og senest En smal bro over afgrunden.

Andre læser også