Kloge børn lever længst. Forskere har i mange år vidst, at mennesker, der som børn scorer højt i intelligenstest, ofte lever længere end andre. Man har bare ikke vidst hvorfor.

En ny dataanalyse, offentliggjort i tidsskriftet Genomic Psychiatry, prøver nu at finde forklaringen i vores biologiske arvemateriale.

Mennesker med stærke gener får både sunde kroppe og skarpe hjerner og dermed sundere vaner og mere stabile livsforløb, tyder et nyt studie på. Arkivfoto: Alain Jocard, Scanpix
Mennesker med stærke gener får både sunde kroppe og skarpe hjerner og dermed sundere vaner og mere stabile livsforløb, tyder et nyt studie på. Arkivfoto: Alain Jocard, Scanpix

Forskere i genetik og neurovidenskab analyserede genetiske oplysninger fra over 12.000 personer om deres intelligens som børn samt data fra næsten 390.000 personer om, hvor gamle deres forældre blev. Ved at sammenholde disse oplysninger kunne de beregne en genetisk sammenhæng mellem barndommens intelligens og livets længde.

Det bemærkelsesværdige ved undersøgelsen er, at den fokuserer på intelligens målt i barndommen og ikke i voksenalderen, hvor andre helbredsproblemer kan påvirke resultaterne. Tidligere undersøgelser fra blandt andet Storbritannien, Danmark, Sverige og Israel har vist, at for hver stigning i intelligenspoint som barn faldt risikoen for tidlig død med omkring 24 procent – et fald, der ikke kunne forklares med forskelle i uddannelse eller familieforhold.

Forskerne mener, at de nye resultater tyder på, at mennesker med stærke gener får både sunde kroppe og skarpe hjerner og dermed sundere vaner og mere stabile livsforløb. Man vil nu forsøge at kortlægge, hvilke gener der især spiller en rolle, så man på sigt kan hjælpe mennesker, der genetisk set har større risiko for sygdom og tidlig død.

Genomic Psychiatry, 21. oktober

Under lup

Modtag Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev

I nyhedsbrevet Under lup bruger vi forskningen som en skarp og nøgtern linse til at undersøge verden og vores plads i den