Risikable tatoveringer

Tatoveringsblæk forbliver ikke udelukkende dér, hvor det prikkes ind gennem overhuden og sætter sig i hudens mellemlag. Noget af blækket vil med tiden ophobes i lymfeknuder; små samlinger af celler, der som en del af kroppens immunforsvar indfanger indtrængende mikroorganismer. 

Blandt forskere er der mistanke om, at tatoveringsblæk kan fremkalde kronisk inflammation i lymfeknuderne, som med tiden kan medføre unormal cellevækst og øge risikoen for kræft. Forbindelsen er imidlertid svær at undersøge, fordi kræft udvikler sig over mange år.

Nu har læger og sundhedsforskere fra Syddansk Universitet kigget nærmere på den mulige kobling på baggrund af tvillingestudier. Nærmere bestemt er der tale om data fra Den Danske Tvilling Tatoveringskohorte, der er etableret for at studere sammenhængen mellem tatoveringer og kræft og rummer oplysninger om 5.900 danske tvillinger.

Kohorten gør det muligt at sammenligne tvillingepar, der deler genetik og som regel også opvækstvilkår og dermed er stort set ens på alle parametre. I det nye studie har forskerne undersøgt, om tatoveringer ser ud til at have betydning i tilfælde, hvor én tvilling har hud- eller lymfekræft, mens den anden ikke har.

Forskerne finder »en øget forekomst af både hud- og lymfekræft blandt tatoverede«, som det hedder i en pressemeddelelse fra Syddansk Universitet. Sammenhængen er mest tydelig hos personer med tatoveringer større end en håndflade. Her lyder det, at hyppigheden er »næsten tre gange højere for gruppen med store tatoveringer sammenlignet med dem uden tatoveringer«.

Forskerne vil nu undersøge blækkets påvirkning af lymfeknudernes funktion på molekylært niveau.

Syddansk Universitet, 3. marts

BMJ Public Health, 15. januar