Mindet om fortiden lever i huse. Selv i dem, man har forladt, dem, man kun kan se på Googles satellitbilleder. Og særligt i dem, der allerede er revet ned og kun eksisterer i ens erindring.

I begyndelsen af 1920erne blev min families hus beslaglagt med den begrundelse, at det var en godsejerejendom. Man ville lave det til bibliotek, men bønderne fra nabolandsbyerne pillede det fra hinanden til brændsel. Senere sprængte man den nærliggende kirke i luften. Tilbage står nu kun kirkens murstenskælder, omdannet til skrotplads, og kilden, hvor man hentede vand til tøjvask og havevanding.