Denne artikel udkommer også i Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev Under lup. Læs mere og tilmeld Dem her.

I mange år var historien udelukkende positiv: Ved at beskytte mod uønsket graviditet gav p-piller kvinder kontrol over egen krop og skæbne med alt, hvad det indebærer: De kunne uddanne sig og arbejde så meget, de ville, de kunne vælge elskere uden at overveje deres potentiale som fædre, og de kunne selv bestemme, hvornår de ville være mødre.

Men der var også en pris. En række bivirkninger fulgte med p-pillen, og i de senere år har de fået mere og mere opmærksomhed: Forbruget af p-piller er faldet markant, og organisationer som Sex og Samfund taler nu om »hormonforskrækkelse« og direkte frygt for hormonprævention. Unge kvinder finder det mere frisættende at overgive sig til deres hormonelle cyklus end at starte hver morgen med at indtage en pille fra et plastichylster.

I år er det 60 år siden, p-pillen kom på det danske marked, og i den anledning ser vi her i det videnskabelige nyhedsbrev nærmere på den forskning, der ændrede synet på den lille pille.

1. Piller på hjernen

I 2020 satte videnskabsjournalist Lone Frank sig for at se nærmere på p-pillens bredere effekter. I artiklen »P-piller fucker med kvinders hjerne« beskriver hun, hvordan pillen ikke bare regulerer fertilitet, men også påvirker kvinders følelser, indlæring og adfærd.

Artiklen vakte vrede blandt nogle læsere, der fremhævede deres egen ungdoms altdominerende angst for en graviditet. Havde det nu slet ingen værdi, at kvinder var sluppet af med den? Andre gik til lægen for at få en ny præventionsform efter at have læst artiklen.

Faktisk … viser forskning, at kvinder på p-piller har færre 5HT-4-receptorer i hjernen. De er med til at regulere serotoninsystemet, som tager sig af blandt andet appetit, søvn, affekt, libido og aggression.

2. Stress i kroppen

I 2023 var der nyt fra forskningen igen. Forskere fra Aarhus Universitet var i et studie med amerikanske kvinder med til at vise, at p-piller kan gøre det sværere at komme sig efter en stressfyldt begivenhed. 131 kvinder deltog i forsøget. De fik først taget en blodprøve, hvilket skulle udløse en stressrespons i kroppen, hvorefter de deltog i 15 minutters afslappende socialt samvær, der skulle dæmpe stressen igen. Men for kvinderne på p-piller faldt niveauet af stresshormoner ikke i samme grad.

»Der er ingen tvivl om, at p-pillerne historisk fuldstændigt ændrede kvinders vilkår, og derfor har de måske også fået lidt fripas i forhold til at diskutere bivirkninger,« siger lektor Michael Winterdahl i denne artikel.

Faktisk … fokuserer studiet på stresshormonet ACTH. Tidligere studier har også vist, at p-piller påvirker kvinders stressrespons, men de har typisk fokuseret på stresshormonet kortisol.

3. P-piller og karrieren

I 2025 var p-pillens mentale bivirkninger ikke længere ukendte for den brede offentlighed. Men i den økonomiske forskning forholdt det sig anderledes. Her var pillen stadig først og fremmest en solstrålehistorie, der gav kvinder bedre muligheder på arbejdsmarkedet.

Det fortæller adjunkt ved Økonomisk Institut Franziska Valder, som derfor besluttede sig for at undersøge den anden side af sagen – hvordan de psykiske bivirkninger ved p-pillen kan have påvirket kvinders chancer på arbejdsmarkedet.

I sit studie bruger Valder historiske data om amerikanske kvinder, der tog p-piller i 60erne og 70erne. Det viser, at kvinder med høj genetisk risiko for psykisk sygdom havde væsentlig større risiko for at udvikle depression, hvis de havde haft adgang til p-piller i teenageårene. Derfor fik de også kortere uddannelse og havde flere sygedage.

Faktisk … kom p-pillen på markedet i USA i 1960, men de forskellige stater godkendte den i hvert sit tempo. Derfor kan Franziska Valder sammenligne kvinder i stater, hvor pillen var lovlig, med tilsvarende kvinder i stater, der endnu ikke havde tilladt den.

I dag er flere af de forskere, der selv forsker i de oversete bivirkninger, bekymrede for, at det nu er ulemperne, der bliver hele fortællingen om p-pillen, mens gevinsten – effektiv, sikker og billig prævention – bliver talt ned. For selvom der er en gruppe kvinder, der oplever alvorlige bivirkninger, er der også mange, der trives godt på p-piller.

Det er ikke en let jungle at navigere i, men vejen frem kan ifølge doktor i medicin Ina Schuppe Koistinen være bedre rådgivning til kvinder, så de ikke skal udholde smerte og ubehag, men lettere kan finde den præventionsform, der fungerer bedst for dem.

For som min kollega Gunver Lystbæk Vestergård tidligere har skrevet:

»P-pillen er ikke den ideelle præventionsløsning, men den var i mange år den bedste.«