Smerteskolen

Det gør ondt at være kvinde. Og det er besværligt. Men unge piger begynder tidligt i smerteskolen, en oldgammel, selvbåren institution, der altid har taget imod sine elever med åbne arme. Dér øver piger sig først i at affinde sig med selv voldsomme menstruationssmerter, og senere lærer de at føde i smerte, især i de nordiske lande, og senere endnu at ignorere tør, pinefuld sex.

Pensum i kvindernes helt egen uofficielle smerteskole er omfangsrigt.

Da Ina Schuppe Koistinen, doktor i medicin, en dag blev ringet op af en avis og spurgt, om det var en god idé at skylle vagina med brintoverilte for at slippe af med ildelugtende udflåd, fik hun nok. Af smerte, af skam, af uvidenhed, af kvinders egen modstand mod den forskningsbaserede behandling, der ville kunne hjælpe dem. Hun skrev Vulva. Fakta, myter og livsændrende indsigter.

Hvad kunne ligefrem være livsændrende?

At forlade smerteskolen.

»Mange lider alt for længe og helt unødvendigt,« siger hun. »Denne normalisering af kvinders smerte er problematisk. Vi er virkelig nødt til at ændre det, hvis vores døtre og børnebørn skal opleve en helt anden form for støtte i deres liv.«

SMERTESKOLEN, BEGYNDERNIVEAU: Først kommer menstruationssmerterne.

»Vi siger til vores døtre, at det gør ondt, og at det er en del af at være kvinde. Vi lærer dem at acceptere smerte, og den accept følger så med os hele livet,« siger Ina Schuppe Koistinen. 

Hun har taget telefonen på Karolinska Institutet i Stockholm, hvor hun forsker i mikrofloraens betydning for kvinders sundhed. Derfor indeholder bogen ud over praktiske råd om at tage vare på kvindekroppen også en hel del om, hvordan mikrofloraen i vagina og tarm påvirker kvinders sundhed.

»Jo mere du udholder smerten, desto mere smerte får du, og desto mere kronisk bliver den. Mange unge piger har ekstreme menstruationssmerter, 14 procent af alle svenske skolepiger bliver hjemme en gang om måneden, fordi de har så ondt. At ligge krøllet sammen på badeværelsesgulvet og kaste op er normalt for mange, men hvis de får at vide, at de bare skal klare den, er det farligt. Smerten kan være et signal om endometriose, en kronisk betændelsestilstand, som rammer én ud af ti kvinder, og som er forbundet med rigtig, rigtig slemme menstruationssmerter. Så det kan starte med menstruationen og fortsætte med smerter ved samleje. Det sidste er virkelig skamfuldt at tale om, især blandt yngre kvinder.«

Andre knap ti procent af de unge kvinder lider af vulvodyni, kroniske smerter i vulva udløst af hyperfølsomme nerveender.

»Det gør meget ondt. Og fordi det er så pinligt, og du føler dig så skamfuld, accepterer mange det, og det bliver bare værre og værre.«

– Hvorfor denne tavshed og skam?

»Måske skyldes det en dyb følelse af ikke at være god nok, hvis du ikke kan have sex, som ethvert forhold, især i en yngre alder, bygger på. At du ikke giver nok af dig selv. Mange unge kvinder stræber efter at være perfekte.«

Koistinen er 60. Da hun gik i skole, handlede seksualundervisningen om at undgå graviditet og kønssygdomme, ikke om, hvordan man passer bedst på sin vulva (det udvendige) og vagina (det indvendige), eller hvad den bedste behandling er for menstruationssmerter. Hun husker det heller ikke fra sine to døtres skoletid.

»Uvidenheden giver alt for meget plads til influencere og såkaldte eksperter, der giver råd og ofte også sælger mærkelige intimprodukter med parfume og deodoranter og hvad som helst. Det er så trist, for vi er nødt til at lære om vores kroppe for at vide, hvornår vi skal søge læge og bede om medicinsk behandling, og hvornår vi bare kan gøre små ting i vores hverdag, enkle ting som ikke at vaske vulva med sæbe. Men ingen taler nogensinde om det.«

– Er det mere smertefuldt at være kvinde end mand?

»Mandekroppe er mindre komplicerede, fordi de ikke har disse cykliske, hormonelle ændringer og alt det, der gør en kvinde anderledes i de reproduktive år og kan være smertefuldt. Mænd har selvfølgelig ikke den type smerter. Mænds biologi er enklere.«

Alligevel har det mest drejet sig om mandekroppen – fra illustrationer i medicinske bøger til den måde, forskning, undervisning og finansiering er fordelt på.

»Vi lever i et samfund, hvor kvindekroppen er en slags sekundær krop, og hvor der er mere lidelse for kvinder end nødvendigt, fordi vi ikke passer på, som vi burde. Vi kunne spørge alle skolepiger på 14-15 år om deres menstruationssmerter og screene for at finde piger med risiko for endometriose. Som det er nu, tager det otte-ni år at få stillet diagnosen.«

SMERTESKOLEN, VIDEREKOMNE: Sex og prævention.

Kvinder, som ikke har haft samleje, rammes ikke af bakteriel vaginose, det sviende og kløende, ildelugtende udflåd, så sex i sig selv kan medføre infektioner. Og så er der problemet prævention.

I bogen gennemgår Koistinen 15 forskellige former, ingen af dem er helt fri for bivirkninger. Selv den, der blandt unge kvinder hyldes som den mest naturlige, »sikre perioder«, er kompliceret og usikker. Hver dag skal kvinden tage sin temperatur, føre dagbog og undersøge konsistensen af udflåd: 25 procent bliver alligevel gravide inden for et år.

»En uønsket graviditet kan være et traume,« skriver forskeren i Vulva og anbefaler at prøve et hormonpræparat. Koistinen taler i det hele taget for de omdiskuterede hormoner.

Som prævention er hormonspiral, kobberspiral og P-stav sikrest.

»Mange kvinder lider i stilhed af bivirkninger, som ofte nemt kan afhjælpes ved at skifte prævention, men kvinder får for lidt tid hos gynækologen og venter længe på en henvisning. De får meget lidt information, og det er virkelig svært at orientere sig. Selv jeg, der arbejder med kvinders sundhed og skeden og mikrobiomet, var nødt til at læse op for at forstå alle de forskellige hormonelle præventionsmidler, der er, og hvad der er fordele og ulemper.«

At føde et barn gør ondt, men også den dybe smerte finder kvinder sig i. Det er delvist selvforskyldt, fordi idealet om den naturlige fødsel og kvinders råstyrke er så stærkt.

»Du går ikke til tandlægen og får trukket tanden ud uden bedøvelse. Hvorfor skulle du ikke bruge det, når du føder?«

SMERTESKOLEN, AVANCERET NIVEAU: Menopausen.

Den jammerdal, der går under navnet overgangsalder og for de flestes vedkommende ankommer ret brat med et udvalg af plager som hedeture, nedtrykthed, vaginal tørhed og smerte ved samleje, øget vægt, søvnbesvær og dermed også mindre energi og besvær med at koncentrere sig. Og så forveksles overgangsalderen ovenikøbet med andre plager og fejlbehandles:

»Nogle læger svigter kvinder, som søger hjælp, ved ikke at se sammenhængen mellem generne og overgangsalderen,« siger hun. »I stedet for målrettet behandling mod klimakteriebesvær – hormonbehandling – udskriver man sovepiller eller antidepressiva.«

Da Ina Schuppe Koistinen selv kom i overgangsalderen, forventede hun hedeture og svedeture, men søvnløsheden kom bag på hende. Pludselig vågnede hun badet i sved og lå vågen i flere timer med hjertebanken. Hver nat det samme, hun faldt i søvn af ren udmattelse, vågnede efter en time og lå igen vågen og frustreret. Sådan gik et halvt år, ingen råd hjalp. Ina Schuppe Koistinen spiser sundt, ryger ikke, dyrker sport og yoga, det var ikke nok. Hun begyndte at fantasere om sovepiller, men en nat slog det hende, at hun måske havde brug for noget helt andet. Hun gik til gynækolog, som anbefalede hende en behandling med østrogen og gestagen.

»Allerede efter to-tre uger forsvandt søvnbesværet til min store lettelse. Nogle gange spekulerer jeg på, hvordan jeg ville have haft det i dag, hvis jeg i stedet var gået til min praktiserende læge og havde fået behandling for søvnbesvær og uro. Eller hvis jeg var fortsat med at prøve mig frem igennem helsekostbutikkerne.«

Kvinders egen skepsis over for den »unaturlige« hormonbehandling holder liv i en hær af selvudnævnte eksperter, som tit har økonomisk interesse i at sælge cremer, kurser, tests og naturlægemidler, ofte under en girlpower-fane. Ingen ved, om det alternative virker, eller hvor meget aktivt stof det indeholder, men hellere det end sikre, afprøvede lægemidler. Det gælder prævention, behandling af kraftige menstruationssmerter, PMS og plagerne i jammerdalen.

»Kvinder i overgangsalderen frygter brugen af hormoner baseret på en undersøgelse om øget risiko for brystkræft. Den har vist sig at være forkert, og det er åbent blevet sagt, at man i denne undersøgelse har draget den forkerte konklusion, men den lever stadig i kvinders tanker.«

»Vi har et stort uddannelsesproblem. Mange praktiserende læger tænker ikke engang på perimenopause og menopause. Det er lettere at sige, at det er depression eller stress. Det er så trist. Hvis en kvinde kommer ind i en alder af 45 år, superstresset, er det måske på grund af hendes hormonelle ændringer. Selv jeg tænkte ikke på, at det kunne være menopausale symptomer. Jeg troede, jeg var stresset, for jeg arbejder meget. Der er jo altid et eller andet, man kan give skylden. Når du er 48 eller 50, skal du tænke på overgangsalder. Det gjorde jeg ikke før.«

Vi har måske ikke lyst til at tale om eller tænke på overgangsalderen, før vi står midt i den.

»Vi er nødt til at indrømme, at vi bliver gamle og med overgangsalderen får rynker. Mange tager på i vægt, og man mister sin ungdommelige krop. Vi vil ikke have det, og der er meget skam forbundet med det, så at indrømme overgangsalderen er virkelig ikke noget, vi ønsker. Nogle føler sig usynlige og ubrugelige, og i vores samfund ældes vi på en anden måde, end mænd ældes. Din læge skal tale om overgangsalderen som noget normalt, og du selv skal vide, at du i denne alder skal holde øje med symptomer, der kan opstå.«

– Er det muligt at undgå smerten ved at være kvinde?

»Nogle kvinder er heldigere end andre og føler ikke ret meget smerte ved menstruation, har lette fødsler og mærker ikke meget til overgangsalderen.«

– Og hvad med de uheldige?

»Hvis du for eksempel har meget kraftig menstruationsblødning, er det almindeligt at have lavt jernniveau og blive supertræt. Det er virkelig let at behandle med hormonelle præventionsmidler, men kvinder accepterer smerter og tror, det ikke kan være anderledes. Tæt på overgangsalderen har mange kvinder virkelig kraftig blødning. Og hvorfor skulle du bare lide under det? Du føler dig udmattet. Men hvis ingen fortæller dig, at der er hjælp at hente, og hvis gynækologen ikke engang spørger, hvor kraftig blødning du har, bliver det jo ved. Mere viden er nødvendig, og vi bør begynde allerede i skolen – ikke i smerteskolen – at gøre det normalt at tale om vores kroppe. Om hvad der foregår, og hvad vi har brug for at vide.«

SMERTESKOLEN, LEKTIER: Vask og rens.

Hver gang man vasker sig med sæbe, bodyshampoo eller showergel, mister kroppen sine naturlige fugtgivende stoffer. Dette gælder især vask af underlivet. Koistinen anbefaler, at man kun vasker sig med lunkent vand og dupper sig tør med et håndklæde. Om nødvendigt kan man bruge uparfumeret olie til at løsne rester af udflåd eller blod eller for at fugte huden. 

Brug ikke antiseptiske produkter som håndsprit, vådservietter eller babyservietter til vulva. Man behøver ikke vaske sig oftere end en gang om dagen, og der er ingen grund til at skylle inde i skeden, som er selvrensende. 

Vaginalskylning skader mikrofloraen og bør undgås og slet ikke markedsføres. Overdreven hygiejne skader mere end at vaske sig for sjældent. 

Og nej, det hjælper ikke at spise ananas for at få sin skede til at smage bedre.