Da Josefine Stork droppede p-pillerne efter 15 års brug, blev hun næsten en anden person. Efter at have levet i hormonel undertrykkelse vendte hendes naturlige menstruationscyklus tilbage og gav hende svingninger i humør, energi og sexlyst. Underlivet gjorde ondt, men hun følte sig i live! 

Så nu vil Stork hive cyklussen ud af livmodermørket og ind i sine medkvinders bevidsthed. Gerne også ind i storrumskontoret. Vi skal tale om vores pms, menstruation med mere.