Mennesket bag masken

Der var mange, der spærrede øjnene op, da det videnskabelige tidsskrift JAMA i december kunne fortælle, at kvinder tilsyneladende er i større risiko for at dø, få komplikationer eller blive genindlagt, hvis de opereres af en mand frem for en kvinde. Artiklen, som var baseret på et stort canadisk registerstudie, blev fulgt op af en kommentar af to prominente kvindelige kirurger, der opfordrede sundhedsmyndigheder til at iværksætte tiltag, som kunne få bugt med forskelsbehandlingen. New York Times, The Guardian og andre vægtige medier verden over rejste spørgsmålet, om det mon var mandlige kirurgers chauvinisme og manglende indlevelsesevne, der fik dem til at behandle kvinder dårligere.

Christopher J.D. Wallis, der er medforfatter på studiet og lektor i urologi ved Toronto Universitet, udtalte til New York Times, at der ikke var nogen grund til at tro, at kvindelige kirurger skulle være dygtigere til deres håndværk end mænd. Forskellen i præstationen skyldtes nok snarere, at de havde hver sin måde at kommunikere på, både i deres omgang med personalet og i deres dialog med patienter. Angela Jerath, der ligeledes er medforfatter og anæstesiolog ved samme universitet, fortalte, at hun oplevede kvindelige kirurger som bedre til at stille hende spørgsmål under operationer og skabe en stærkere holdånd i teamet. Men om det var kilden til studiets fund, kunne hun ikke sige, eftersom at der jo var tale om et registerstudie, som kun kan finde associationer – ikke årsagssammenhænge, pointerede hun.