Idealisme. Tusindvis af danskere strømmer til for at hjælpe ukrainske flygtninge med alt fra vinterjakker til husly. De nye frivillige er ansporet af stærke følelser, men kan hurtigt brænde ud i mødet med virkeligheden, viser erfaringer.
Den etiske fordring på Instagram
Faktisk var det lettere end forventet. Signe Nielsen havde hørt skrækhistorier om kaotiske tilstande ved grænsen mellem Polen og Ukraine, lange motorvejskøer og voldsomme krigstraumer, inden hun kørte afsted for at hjælpe ukrainske flygtninge til Danmark. Men nu er det over en uge siden, konvojen på fire biler vendte tilbage til Bornholm med 13 ukrainere, og det var ikke køreturen, der var den svære del. De var fem, der tog afsted, deriblandt ukrainske Olena, der kunne oversætte, og de fik hjælp af polske frivillige til at finde flygtninge, der gerne ville til Bornholm. Så den del gik fint.
Udfordringen er, at det en uge efter hjemkomsten stadig er gruppen af frivillige, der står for alt det praktiske med indkvartering, information på ukrainsk og penge til mad. I søndags kom en bus med 23 nye flygtninge, som gruppen også har taget imod.
Del:
