Her er en historie, der fortæller noget vigtigt om Danmark lige nu. Den handler om en ukrainsk fabriksarbejder og en vestjysk pudefabrikant fra Lem:

Tommy Wulff, pudefabrikanten, har med egne ord »haft med ukrainere at gøre i mange, mange år« – femten, seksten måske. Dengang bankede en ung ukrainer ved navn Oleg på fabriksporten på Industrivej 1, og Tommy Wulff åbnede den.