I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

Lige siden rumsonden Voyager 2 fløj forbi Uranus i 1986, har planeten stået som en outsider i vores solsystem. De øvrige gasplaneter, Jupiter, Saturn og Neptun, udsender alle betydeligt mere energi, end de modtager fra Solen, hvilket viser, at de har en intern varmekilde. Den kan stamme fra en langsom afkøling af planeterne, samt at deres atmosfærer hele tiden trækker sig lidt sammen, for begge dele frigiver energi.