Upersonligt. Politikerne vil lade en digital algoritme afgøre, hvilket gymnasium unge skal gå på. Kan kølige regnestykker fordele samfundets fælles goder på en mere retfærdig måde?

Ligheds­maskinen

Det er et af velfærdssamfundets store paradokser: I princippet har alle lige ret til eksempelvis uddannelse, børnepasning og lægebehandling. Men nogle tilbud er mere populære end andre, så hvordan fordeler man mest retfærdigt de fælles goder, når en skole eksempelvis har flere ansøgere, end den kan rumme?

I 2016 kom økonomen Andreas Bjerre-Nielsen med et vildt forslag til Undervisningsministeriet: Lad en digital algoritme fordele eleverne på gymnasierne. Det ville være mere fair og gennemskueligt og kunne måske endda sikre en mere ligelig fordeling af unge med indvandrerbaggrund på gymnasierne, forklarede han dengang til Information.

xboa
(f. 1982) er journalist og skriver især om forskning, der udfordrer vedtagne sandheder, og om politik og ideologi, der pynter sig med videnskab. Anders har en kandidatgrad i journalistik fra Roskilde Universitet på baggrund af studier i Journalistik og Musikvidenskab (Københavns Universitet).

Andre læser også