Kommentar. Måske er det ikke så dumt alligevel at lede efter menneskelige træk i dyr.

Ligesom os

Det sidste nye fra savannen er, at elefanter tilsyneladende giver hinanden navne. Det er ikke det eneste, der foregår i dyreriget, der kan forekomme meget velkendt for mennesker. Den sidste måneds tid har vi skrevet her i Ideer om krager, der kan tælle højt i stil med små børn, og en orangutang, der behandlede sit eget sår med gennemtyggede blade.

Er de talende dyr i Disney-film tættere på virkeligheden, end vi troede? Tilbøjeligheden til at tillægge dyr menneskelige egenskaber – antropomorfisme – har længe været lidt af en kardinalsynd i videnskaben. Det bliver set som en fejlagtig og unødvendigt sentimental tilgang til dyr. For eksempel bliver det eksplicit understreget i navnepolitikken i Zoologisk Have København, at »navnene ikke må bidrage til en menneskeliggørelse af dyrene«.

lofo
(f. 1984) er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og cand. public. med fagspecialisering i europæisk kultur og politik fra Syddansk Universitet og Université Paris Diderot.

Andre læser også