Antihelt. I litteraturen fejrer man de psykiatriske patienter, der bliver raske. Men det er problematisk og usolidarisk, mener Fine Gråbøl. For hvad med dem, der ikke bliver udskrevet?
Udvidelse af følelsesregistret
Som 11-årig beslutter Fine Gråbøl sig for at blive religiøs, at tro på Gud. Ingen i hendes familie er kristne, men Fine Gråbøl vil altså døbes. Efter skoletid går hun i kirke, ofte i Trinitatis Kirke ved Rundetårn i København, og hun beder aftenbøn. Og i modsætning til de andre voksne omkring hende tager Gud hende alvorligt. Gud har plads til hendes svulmende følelsesliv, til hendes alvor og melankoli, hendes spørgsmål til døden. Gud forstår, at hun ikke blot er et barn, men et menneske, der ved ting, der mærker ting. Gud lytter.
»Jeg var et ret bekymret barn, gammelklog og utrolig følsom, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle stille op med alle mine følelser, alle mine spørgsmål. Så jeg begyndte at tale til Gud,« siger Fine Gråbøl og retter på puden i havestolen. Hun er højgravid med sit andet barn, og der er ingen siddepositur, der er helt behagelig længere.
Del:
