Kommentar. Ernæringsforskere fortryder deres tidligere advarsler mod fedt og kolesterol. Vil fremtidens kostråd blive bedre?
Klogere kostråd
Det var en fejl at advare mod æg og ostemadder. I januar gav Arne Astrup, tidligere formand for Ernæringsrådet, prominent fedmeforsker og nuværende senior vice president hos Novo Nordisk Fonden, et stort interview i Politiken, hvor han åbent fortrød de kostråd, han tidligere har givet. I 90erne og 00erne var han med til at udløse en større fedtforskrækkelse, der kom til udtryk i anbefalinger om at skære ned på kød, ost og yoghurt til fordel for brød, pasta og ris. Men i dag ser han anderledes på det.
Det farlige er ikke længere mættet fedt, men derimod tomme kulhydrater og stivelse. Tidligere har internationale forskere også gjort op med fedtparadigmet, og i danske medier har markante profiler som tv-kokken Thomas Rode og madskribenten Anne Larsen fulgt efter Astrup i et opsigtsvækkende selvopgør på sundhedsfronten.
Del: