Klar, parat, TikTok-start

Lige nu kan man på DR se den grimme sandhed om influenceres mislykkede skønhedsoperationer, og på Netflix har serien Adolescence vakt debat om unge drenges usunde fællesskaber på nettet. Sjældent har internettet virket som et mere skræmmende sted for børn og unge.

Man kan holde sine børn offline, så længe man vil, men selv den ihærdigste skærmbekæmper må erkende, at ligesom de en dag slipper mors og fars hånd og bliver sendt alene ud i trafikken, så kommer der også en dag, hvor poderne er blevet store nok til at færdes frit på internettet – uden filtre og forældreopsyn. Men hvornår? Hvordan ved man, hvornår ens barn er klar til at begå sig i den digitale verden?

Det spørgsmål interesserer også forskere, og det europæiske forskningsprojekt DIGYMATEX har derfor udviklet et værktøj til at vurdere børns digitale modenhed. Det handler selvfølgelig om teknologiske færdigheder, men også om at tale ordentligt i kommentarfelter og chatfora. At kunne vurdere, hvornår noget udgør en risiko, og bede om hjælp om nødvendigt. At kunne regulere sine følelser og ryste det af sig, hvis nogen skriver en dum kommentar. Og endelig, at man selv kan styre, hvornår og hvor længe man bruger sin mobil, og bevidst kan tage stilling til, hvilket digitalt indhold man vil bruge tid på.

Værktøjet er testet på 1.440 børn mellem 11 og 18 år fra Danmark, Tyskland, Østrig og Grækenland, og børnene fordeler sig i tre grupper af lav, mellem og høj digital modenhed.

I et studie fra 2024 finder forskerne desuden en positiv sammenhæng mellem digital modenhed og unges trivsel. Et tegn på, at det faktisk gør en forskel at ruste unge til at håndtere de udfordringer, der kan opstå, når man fortaber sig i World of Warcraft eller deler sit liv på sociale medier. Det tyder på, at man bliver mindre sårbar over for opskruede idealer og negativt tankespind, når man kan bruge teknologien på sine egne præmisser.

Forhåbentlig kan værktøjet hjælpe forældre og lærere med at se, hvad det enkelte barn har af digitale styrker og svagheder. For det er en voksende erkendelse, at internettet påvirker børn og unge forskelligt – at nogle har let ved at navigere, mens andre bliver kastet rundt af algoritmerne. Ofte er de børn, der er særligt sårbare online, også i en udsat position i den fysiske verden. Det har vi tidligere skrevet om i Ideer, hvor forskere også gjorde op med tanken om »digitalt indfødte«, der helt af sig selv ville opnå »algoritmisk indsigt«.

Så hvem ved? Måske er vores allesammens forhold til den digitale verden også ved at modnes.