De fleste af os bruger ordet »kærlighed« i utallige sammenhænge, men hvordan kommer kærlighed til udtryk i hjernen, og er der forskel på, hvor kraftige spor den sætter sig, alt efter hvem eller hvad den er rettet mod? Det har filosoffer og hjerneforskere fra Aalto-universitetet i Finland nu undersøgt nærmere.

I et nyt studie medvirkede 29 kvinder og 26 mænd med en gennemsnitsalder på 40 år, der alle havde mindst ét barn og beskrev sig selv som værende »i et kærligt forhold«. I kontrollerede forsøg blev de præsenteret for en række skriftlige udsagn, der alle kredsede om kærlighed, mens forskerne studerede deres hjerner ved hjælp af funktionel MR-scanning, der måler hjerneaktivitet via blodgennemstrømning.

De skriftlige udsagn handlede om kærlighed til en af seks forskellige kategorier: egne børn, en romantisk partner, en ven, et kæledyr, en fremmed eller naturen.

Udsagnet i førstnævnte kategori lød: »Du ser dit nyfødte barn for første gang. Spædbarnet er blødt, sundt og hjerteligt – dit livs største vidunder. Du føler kærlighed til den lille.«

Romantisk kærlighed kan aflæses i hjernen, viser nyt studie. Foto: Charly Triballeau, Scanpix
Romantisk kærlighed kan aflæses i hjernen, viser nyt studie. Foto: Charly Triballeau, Scanpix Charly Triballeau/AFP/Ritzau Scanpix

I kategorien »kærlighed til en fremmed« lød det: »Du ser en ældre kvinde på gaden, der bærer på tunge indkøbsposer. Du hjælper hende med at bære en af poserne hjem. Den ældre kvinde er taknemmelig, og du føler kærlighed til hende.«

Sideløbende målte forskerne de medvirkendes reaktion på kontroludsagn, hvor stort set intet skete – for eksempel tandbørstning eller at kigge ud ad vinduet.

Forsøgene viser, at kærlighed til egne børn giver den mest intense aktivitet i hjernen, mens kærlighed til en romantisk partner og kærlighed til en ven følger efter i den rækkefølge. Kærlighed til fremmede er ikke overraskende mindre udslagsgivende neurologisk, mens kærlighed til naturen ifølge undersøgelsen »kun« ser ud til at aktivere hjernens belønningscenter og visuelle områder og ikke de sociale.

Forskerne kan også konstatere, at udsagn om kærlighed til kæledyr konsekvent afslører, om de undersøgte personer selv holder dyr eller ej. Hjernen hos førstnævnte gruppe lyser signifikant mere op sammenlignet med den anden gruppe.

Cerebral Cortex, 26. august