Ingen bekymring

I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

I Falsificeret den 25. november 2022 omtalte vi forskningen i de særlige kvantemekaniske Majorana-tilstande, som kan blive vigtige komponenter i fremtidens kvantecomputere. Den intense konkurrence om at skabe Majorana-tilstande i laboratoriet førte til, at forskere var lidt for hurtige med at erklære, at de havde fundet dem.

Dengang havde både Nature og Science trukket artikler om Majorana-tilstande tilbage, men tidsskriftet Science forsynede også en artikel fra Niels Bohr Institutet med en bemærkning om bekymring for, at forskerne selektivt havde udvalgt de data, der understøttede konklusionen. Det kunne være en alvorlig sag, og Science bad derfor Københavns Universitet om at undersøge det nærmere.

Det, vi ved nu

I februar 2024 konkluderede et eksternt ekspertpanel tilknyttet Københavns Universitet, at de fleste data repræsenterede de eksperimentelle resultater, men at udvælgelsen delvist var subjektiv og ikke viste hele variationen i målingerne. De udeladte data ændrede dog ikke på artiklens hovedkonklusioner.

Sagen blev herefter overdraget til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, som i oktober 2024 konkluderede, at der ikke var tale om uredelighed.

I denne uge valgte Science derfor at fjerne bekymringsnoten og erstatte den med en korrektion, der tilføjer flere oplysninger om eksperimentet – herunder kriterierne for dataudvælgelsen.

Men …

En af studiets medforfattere, professor Charles Marcus, udtaler til mediet The Register, at kritikere af artiklen har ført en årelang chikane mod ham på sociale medier, ligesom de har kontaktet forskningsfonde, der finansierer hans arbejde, og arrangører af videnskabelige konferencer samt deltagere ved konferencerne.

For Marcus er afgørelsen i Science derfor både en lettelse og en afslutning på flere års frustrerende debat.

Jens Olaf Pepke Pedersen

The Register, 31. juli, og Science, 14. august